4. juni 2020
Katrine Juul, rektor på Slotshaven Gymnasium i Holbæk, oplever, at der er en ekstremt stor vilje til at forandre, udvikle og gøre alt for, at hverdagen for skolens mange elever og undervisere fungerer. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Katrine Juul, rektor på Slotshaven Gymnasium i Holbæk, oplever, at der er en ekstremt stor vilje til at forandre, udvikle og gøre alt for, at hverdagen for skolens mange elever og undervisere fungerer. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lærere mødes i digitalt lærerværelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærere mødes i digitalt lærerværelse
Holbæk - 22. marts 2020 kl. 08:30
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er stille på Slotshaven Gymnasium i Holbæk.

Ingen hyggesnak på gangene mellem timerne, ved kaffemaskinen eller en statusopdatering ansigt til ansigt. Og parkeringspladsen foran ungdomsuddannelsen, som normalt er fyldt til bristepunktet, er næsten tom.

Siden skolens over 700 elever og cirka 75 ansatte i sidste uge blev sendt hjem, har intet været som det plejer. Og dog, fortæller Katrine Juul, som er rektor på Slotshaven Gymnasium.

- Den ekstremt store vilje til at forandre, udvikle og gøre alt for, at hverdagen for vores mange elever fungerer. Den er helt, som den plejer at være, siger hun.

Elever undervises samlet

Katrine Juul fortæller, at der i første omgang på alle uddannelsesinstitutioner selvfølgelig har været fokus på at få de planlagte undervisningstimer til at fungere som forskellige former for fjernundervisning.

Ifølge Katrine Juul er der på Slotshaven Gymnasium oprettet forskellige digitale rum, så undervisningen kan forløbe synkront, hvor eleverne og underviseren er deltagere på samme tid i samme digitale rum.

Her kan de kommunikere direkte med hinanden som i en helt almindelig undervisningssituation. De kan også dele dokumenter, og underviseren kan eksempelvis vise dem udregninger og beviser på skærmen præcis som på en tavle.

Der er desuden en del gruppearbejde, hvor elever har deres egne digitale mødesteder og inviterer læreren på besøg i gruppen til vejledning uden fysisk at være sammen.

På Slotshaven har rektor Katrine Juul oplevet, at underviserne i den grad har taget hånd om både elever og kollegaer i forhold til at støtte den meget hurtige omdannelse af undervisningen, så den allerede fra i sidste uge var helt digitaliseret.

- De har været gode til at hjælpe og inspirere hinanden til digitale undervisningsformer, siger Katrine Juul.

Relationer fastholdes

Det er ikke kun undervisningen, der er blevet digitaliseret.

For de daglige - både professionelle og private - snakke og det gode kollegaskab underviserne imellem fik allerede før weekenden en digital platform. Her oprettede en af underviserne nemlig et såkaldt digitalt lærerværelse. Der kan lærerne tjekke ind, snakke med kollegaer, men også bare at være til stede (digitalt) - præcis som på et almindeligt, fysisk lærerværelse, hvor man på mange forskellige måder kan interagere med kollegaer eller blot lytte til de mange snakke.

- Underviserne er rigtig glade for deres mulighed for at kunne mødes med kollegaerne og herigennem fastholde de tætte relationer, som er altafgørende for trivslen på arbejdspladsen, fortæller Katrine Juul, som selv i disse dage prioriterer en personlig samtale med alle de ansatte for at sikre, at de oplever den optimale hjælp og sparring i denne forandrede situation.

Underviser testet positiv

Slotshaven Gymnasium lukkede allerede fra torsdag i sidste uge, da en underviser onsdag var blevet testet positiv for coronoavirus.

Underviseren var om søndagen kommet hjem fra en skiferie i Østrig og var mødt på arbejde mandag i sidste uge.

Da Østrig senere ændrede farve fra gul til rød, når det gjaldt risikoen for coronavirus, aftalte underviseren med Katrine Juul, at underviseren skulle blive hjemme tirsdag.

Da vedkommende desuden havde nogen hoste mandag aften, blev det besluttet, at der skulle gennemføres en test for at få fastslået, om der var tale om coronavirus. Det viste sig altså at være tilfældet.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk