
- Det er selvfølgelig trist at miste to kommunalbestyrelsesmedlemmer, men kampen for de liberale værdier går ikke i stå af den grund. Sådan lyder det fra formand for Liberal Alliance Holbæk og Odsherred, Flemming Sørensen efter, at Søren Stavnskær og Christian Ahlefeldt-Laurvig har meddelt, at de skifter fra Liberal Alliance til Venstre.
- Det var selvfølgelig et trist påskebudskab, at vores to kommunalbestyrelsesmedlemmer i Holbæk vil skifte parti. Jeg kan ikke genkende deres kritik af, at vi lokalt ikke bliver lyttet til hos partiets folketingsgruppe. Sådan har vi i hvert fald ikke oplevet det i den lokale bestyrelse, siger Flemming Sørensen i en pressemeddelelse.
- Men det er klart, at hvis man som kommunalbestyrelsemedlem ikke ønsker at kæmpe den liberale sag på den samme skarpe måde, som LA står for, så må man jo tage konsekvensen. Det er ærgerligt for os, der fortsat kæmper, men jeg kan garantere for, at Liberal Alliance fortsat lever lokalt, og vi begynder nu arbejdet med at gøre os klar til det kommende kommunalvalg og regionsvalg. Vi kommer til at gå til valg på klare liberale holdninger og politik, siger Flemming Sørensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her