13. december 2018
Fugtproblemer på Sparekassen Sjælland-Fyns gavl i Ahlgade i Holbæk har skadet Michael Kviums store gavlmaleri. Et større udbedringsarbejde sættes derfor i gang. (Arkiv)
Fugtproblemer på Sparekassen Sjælland-Fyns gavl i Ahlgade i Holbæk har skadet Michael Kviums store gavlmaleri. Et større udbedringsarbejde sættes derfor i gang. (Arkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvium-værk skæmmet af mørke striber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvium-værk skæmmet af mørke striber
Holbæk - 12. marts 2018 kl. 10:33
Af Allan Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrummet i Holbæk blev i efteråret beriget med et gavlmaleri af kunstneren Michael Kvium. Maleriet, der pryder gavlen på Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Ahlgade, har vakt opsigt - ikke alene i Holbæk, men over hele landet.

Det har desværre vist sig, at Michael Kviums værk er skæmmet af mørke striber, der løber lodret ned over hele maleriet, oplyser sparekassen i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at der trænger fugt ind mellem de plader, der blev monteret på gavlen, inden Michael Kvium gik i gang med sit store gavlmaleri.

Det skyldes formentlig en gummiliste, der er monteret mellem pladerne for at holde fugten ude, og noget tyder på, at det er det modsatte, der er sket. Det skal der nu gøres noget ved.

I løbet af de kommende dage indledes forsøgsvis aftagning af tre plader, og gummilisten fjernes. Herefter opsættes pladerne igen, men på afstandsfittings, der sikrer fuld ventilation mellem pladerne.

I april afmonteres tre plader, der erstattes med andre typer plader, som males med grunder og maling. Herefter kan det konstateres, hvilken løsning der er bedst.

I løbet af maj måned kommer Michael Kvium igen til Holbæk og efterbearbejder gavlmaleriet.

Planen for udbedring af gavlmaleriet foregår i tæt samarbejde med Michael Kvium. Og Holbæk Fonden, Sparekassen Sjælland-Fyn og Holbæk Kommune, der står bag initiativet til det fantastiske værk »Retningsbestemt mur« glæder sig over, at der nu rettes op på de skader, der skæmmer værket:

- Det er brandærgerligt, at det er gået så galt, men alle gode kræfter med Michael Kvium i front arbejder målrettet på at rette op på skaderne, så Kviums fantastiske maleri kommer til fuld udfoldelse til gavn og glæde for byrummet i Holbæk, siger Lars Petersson, administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn.

Og Lars Petersson tilføjer, at der i forbindelse med arbejdet på gavlen vil blive installeret belysning, så det enestående maleri også kan opleves og nydes i aften- og nattetimerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk