25. juni 2021
To af kvierne i indhegningen på Fælleden slap i går ud, formentlig hjulpet på vej af nogle mindre børn.
To af kvierne i indhegningen på Fælleden slap i går ud, formentlig hjulpet på vej af nogle mindre børn.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvier stak af - de ville i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvier stak af - de ville i skole
Holbæk - 12. maj 2021 kl. 10:58
Af Agner Ahm

To kvier troppede tirsdag eftermiddag op på Bjergmarkskolen i Holbæk. De var på springtur fra deres indhegning på Holbæk Fælled, som ligger tæt på skolens område.

- Det var på sin vis ganske hyggeligt - kvierne er meget fredsommelige, bemærker Bjergmarkskolens leder, Per Gjerrild.

Da det var ud på eftermiddagen, var det dog langt fra alle skolens elever, som fik fornøjelsen af de uventede gæster.

De to kviers springtur blev også kortvarig. Da kviernes ejer, Gert Dalbjerg, fik melding om de løse kvier, var han på stedet 10-12 minutter senere - i øvrigt samtidig med en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Betjentene behøvede dog ikke agere cowboys, for kvierne er vant til at blive håndteret af Gert Dalbjerg. På få minutter fik han gennet kvierne hjem i indhegningen.

Pinde i lågen

Tilbage står, hvordan kvierne kom ud af indhegningen?

Her fortæller naturmedarbejder Bente Meehan, Holbæk Kommune, at det formentlig er nogle børn, der har hjulpet kvierne ud.

- Dagen før var der nogle børn, som stod og satte pinde i en låge, så den ikke kunne lukke rigtigt. Det var der et større barn eller en ung, der så, og så fik de mindre børn forklaret, at det var en skidt idé. Men senere har de så formentlig sat pinde i lågen alligevel, fortæller Bente Meehan.

- Så det kan jo være, at man på skolen lige skal have en snak i klasserne om, at det altså er bedst, at dyrene bliver i indhegningen, tilføjer hun.

For selv om de to stude og tre kvier i indhegningen, er særdeles fredelige, kan der ske noget meget grimt, hvis de forvilder sig ud på en vej og bliver påkørt af en bil.

- Det kan blive alvorligt - også for bilisten. Og der er ingen forsikring, der gælder i sådan et tilfælde. Den, der har lukket dem ud, hænger på regningen, bemærker Gert Dalbjerg.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk