16. oktober 2021
Amerikanske Caitlin Keogh fik ikke lavet sit gavlværk til Holbæk Art i 2020 på grund af coronaen. Men nu er hun i byen og laver sit maleri i Markedsgade.
gallery icon

Se billedserie

Amerikanske Caitlin Keogh fik ikke lavet sit gavlværk til Holbæk Art i 2020 på grund af coronaen. Men nu er hun i byen og laver sit maleri i Markedsgade.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunst på gavlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kunst på gavlen
Holbæk - 28. maj 2021 kl. 15:07
Af Palle Mogensen

Indtil for nogle dage siden var der bare tale om en bar mur, men nu er et kunstværk ved at vokse frem på gavlen i Markedsgade 6 i Holbæk.

arrow Læs også: Kunstmuseum uden mure har fundet sin nye direktør

Det er den amerikanske kunstner Caitlin Keogh, som er i gang med at skabe sit værk til Holbæk Art.

Hun skulle egentlig have været her allerede sidste år og malet sammen med de øvrige kunstnere, som kurator Milena Høgsberg havde valgt ud, men det fik coronaen sat en stopper for.

Men nu er hun landet i Holbæk og i fuld gang med at male. Sådan indimellem.

For vejret har de første dage ikke vist sig fra sin bedste side, og regn er ikke just ideelt, når man som kunstner smører maling på en gavl.

Så Caitlin Keogh har været nødt til at male mellem bygerne, hvilket har givet en speciel arbejdsrytme.

- Det giver nogle lange dage at skulle on og off hele tiden, men jeg er her kun i fem dage, så det var noget, jeg havde regnet med, fortæller Caitlin Keogh.

Det er første gang, at hun maler noget, der er så stort. Og det er derfor en speciel oplevelse for hende.

Lavet skitse på papir

Inden hun gik i gang med sit værk, havde hun lavet en skitse af det på et stykke papir.

Men det har ikke været helt nemt at overføre det til gavlen med frihånd.

- De første dage tegnede jeg motivet op med kridt, og hver gang jeg havde lavet lidt, måtte jeg ned på gaden og gå lidt væk for at få overblikket. Og så tilbage på liften og op og måske rette til. Men nu har jeg fået tegnet det op, og så skal jeg bruge resten af tiden på at male, fortæller hun.

Hendes værk kommer til at bestå af noget, der ligner bogstaver, der blev brugt i middelalderen.

- Jeg kan godt lide både det kunstneriske og det abstrakte i bogstaverne, og jeg har blandt andet ladet mig inspirere af noget af den graffiti, som kan ses i området, hvor mit maleri er, fortæller Caitlin Keogh.

Under normale omstændigheder ville hun have mødt nogle af de andre kunstnere, som også har bidraget til denne omgang af Holbæk Art.

Men de har allerede lavet deres værker og er derfor ikke i Holbæk.

- Det er da selvfølgelig ærgerligt, for jeg ville da gerne have mødt dem og fået noget ny inspiration. Men på den anden side kan jeg bedre koncentrere mig om mit værk nu, fortæller hun.

Caitlin Keogh bor i dag i New York, men er vokset op i byen Cordova i Alaska, og da hun var i Holbæk for to år siden for at se nærmere på omgivelserne og den gavl, hun skulle male på, blev hun overrasket over, hvordan der stort set er det samme lys i de to byer.

- Men Holbæk og Cordova ligger jo også næsten på samme breddegrad, fortæller hun.

Fernisering søndag

Der er fernisering på Caitlin Keoghs værk på søndag, og i disse corona-tider bliver den afviklet over to omgange.

Den første klokken 15, og den anden klokken 15.45.

- Der er jo masser af plads foran værket, og det er udendørs, så vi regner med, at der nok skal blive plads til alle. Men vi overholder selvfølgelig corona-restriktionerne, fortæller Milena Høgsberg.

arrow Kunstnere gav museumsdirektør modet til at stoppe
30. juni 2021 kl. 17:43 Opdateret: kl. 12:01
arrow Kunstmuseum spiller videre ude i byen
29. maj 2021 kl. 07:30 Opdateret: kl. 13:53
arrow Museumsdirektør siger op lige før stor flytning
05. maj 2021 kl. 11:14 Opdateret: kl. 11:14
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk