20. september 2019
I forbindelse med den nye Netto på den tidligere Ford-grund i Holbæk etableres en rundkørsel i krydset Rosen, Tidemandsvej og Markedsgade. Det sker for at sikre især cyklister og fodgængere, når trafikken i området til og fra Nettto øges.
gallery icon

Se billedserie

I forbindelse med den nye Netto på den tidligere Ford-grund i Holbæk etableres en rundkørsel i krydset Rosen, Tidemandsvej og Markedsgade. Det sker for at sikre især cyklister og fodgængere, når trafikken i området til og fra Nettto øges.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krav om rundkørsel ved ny Netto-butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krav om rundkørsel ved ny Netto-butik
Holbæk - 12. september 2019 kl. 06:03
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trafikken til og fra en ny Netto-butik stiger markant, og derfor har kommunen stillet krav om en rundkørsel til at lede cyklister og fodgængere sikkert gennem krydset Rosen, Tidemandsvej og Markedsgade.

Ind- og udkørsel til Netto på den tidligere Ford­grund i Holbæk bliver fra Tidemandsvej. En trafikanalyse viser markant øget trafik af personbiler og lastvogne, og i udbygningsaftalen med bygherren Agat Ejendomme har kommunen krævet, at der kommer en rundkørsel, siger Jan Søndergaard, jurist i Vej og Trafik i Holbæk Kommune til Nordvestnyt.

Den skal give et flow til ind- og udkørslen og sikre bløde trafikanter med en malet cykelbane og fortov hele vejen rundt.

Vejændringerne betyder også, at buslommen ved Rosen 6 flyttes ned på Tidemandsvej mellem ind- og udkørslen til Netto og indkørslen til Føtex.

Jan Søndergaard tilføjer, at der er plads nok til en rundkørsel uden at skulle fælde træer på Markedspladsen og Tidemandsvej, og ingen bygninger berøres af vejændringen.

Under vejarbejdet er buslinje 502 mellem Frejasvej, Holbæk Station og Solhøj i østbyen omlagt med stoppesteder i Smedelundsgade til sidst i september.

Ifølge planen skal den nye Netto-butik være klar til aflevering den 15. oktober, og butikken ventes at åbne knap et par uger senere.

Butikken afløser den slidte og lille Netto-butik på Jernbanevej.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk