22. september 2021
Selskabet Multi Fitness, der driver motionscenter under navnet Multi Motion i en del af den gamle kaserne i Holbæk, er nummer fem på listen over gazeller i Holbæk Kommune.
Selskabet Multi Fitness, der driver motionscenter under navnet Multi Motion i en del af den gamle kaserne i Holbæk, er nummer fem på listen over gazeller i Holbæk Kommune.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune springer fra 11 til 21 gazeller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune springer fra 11 til 21 gazeller
Holbæk - 11. december 2020 kl. 11:47
Af Kaj Ove Jensen

OPDATERET: Tidligere skrev vi, at der var 16 gazeller mod 11 i 2019. Men på listen med de i alt 1855 gazeller på landsplan var der desværre en håndfuld gazeller, der havde undsluppet vores opmærksomhed. Det er Bluetag i Holbæk, Stavnskær Elektrik i Kundby, LBP Engineering i Vipperød, Arly Hockerup i Holbæk og F.A. Transport i Kirke Eskilstrup. Det samlede antal er dermed 21.

Modsat tendensen på landsplan, hvor der i år er færre virksomheder på dagbladet Børsens gazelleliste, er der i år flere gazeller fra Holbæk Kommune.

21 virksomheder har gjort sit fortjent til titlen som et udtryk for en virksomhed i hastig vækst, mens der var 11 fra Holbæk Kommune på listen i 2019. Der er dog stadig et stykke vej op til de 19 i 2018 og 25 i 2017.

I år kan i alt 1855 virksomheder kalde sig gazelle. Det er andet år i træk, antallet af gazeller falder på landsplan. Der er 214 færre end på toppen i 2018. Forklaringen er ikke coronakrisen, da det især er 2019-regnskaber, (nogle går dog ind i 2020), der ligger til grund for listen.

Kranvene for at blive gazelle

Kravene for at blive kåret som gazeller er, at aktie- og anpartsselskabernes regnskaber som minimum skal have præsteret en fordobling af bruttoresultatet eller nettoomsætningen over de sidste fire år. Der skal desuden have været positiv vækst i samtlige fire år.

På årets liste, som Børsen offentliggør i dagens avis, er den øverst placerede blandt virksomhederne i Holbæk Kommune Ragt Nordics ApS, Undløse, der beskæftiger sig med engroshandel med foderstoffer. Væksten er på 405,4 procent som følge af et bruttoresultat på 5,9 millioner kroner.

Hesi Connect, der beskæftiger sig med salg af produkter og ydelser til teleindustrien, er nummer to. Virksomheden havde i regnskabsåret for 2019 en nettoomsætning på 22 millioner kroner. Set over de seneste fire år giver det en vækstprocent på 319,7. Hesi Connect optræder på gazellelisten for anden gang.

Kloakmester er nummer tre

Nummer tre på listen fra Holbæk Kommune er Entreprenør og Aut. Kloakmester Valdemar Højland ApS, Mørkøv. Et bruttoresultat på 10,8 millioner kroner giver en vækst på 261,1 procent set over fire år.
I fredagens udgave af dagbladet Nordvestnyt var Mørkøv-virksomheden desværre ikke blevet opdaget, da listen fra Børsen blev gennemgået, og den omtales derfor ikke i artiklen avisen.

Det forskubber så også placeringerne med ét nummer for de følgende, i forhold til omtalen i dagens udgave af Nordvestnyt. Nummer fire på listen for Holbæk Kommune er Vognmand Jimmy Christensen ApS, Svinninge, der i det seneste regnskabsår fik et bruttoresultat på 5,8 millioner kroner. Det svarer til en vækst over en fireårig periode på 202,3 procent. Det er anden gang, Svinninge-­virksomheden er på gazelle­listen. De færreste selskaber opgiver omsætningen (sådan som Hesi Connect gør) og derfor bruges i stedet bruttoresultatet som et mål for vækstprocenten.

Holbæk Kommunes femtebedst placerede virksomhed er Multi Fitness ApS, Holbæk. Her er bruttoresultatet 2,7 millioner kroner, svarende til en vækst på 200 procent over fire år.

Flere håndværksvirksomheder er med

Nummer seks er EBH Byg, Din Lokale Tømrermester ApS, Mårsø, med en vækst i brutteresultatet på 152,5 procent. Derefter følger Murermester Michael Sahner Hansen ApS, Bognæs, med et bruttoresultat på 4,7 millioner kroner, hvilket giver en vækst på 150,8 procent.

Otter på listen er CMC 2014 A/S (maskinstation), Svinninge. Bruttoresultatet er på 4,9 millioner kroner, som svarer til en vækst på 126,2 procent. Holbæk Kommunes nummer ni er Danomed ApS, Holbæk. Væksten er på 125,2 procent som følge af et bruttoresultat på 1,7 millioner kroner.

Skanvel ApS (tømrervirksomhed), Sdr. Jernløse, er den næste på listen. Her er omsætningen på 2,7 millioner kroner, svarende til en vækst på 109,1 procent over fire år.

To er med for fjerde gang

Nummer 11 er Anders Jensen ApS, Rådgivende Ingeniører, Holbæk, med en et bruttoresultat på 4,3 millioner kroner (vækst på 105,8 procent). Det er fjerde gang, ingeniørvirksomheden kåres til gazelle, og det samme gælder for nummer 12, som er JJ Tømrer og Snedker A/S. Bruttoresultatet er 18,1 millioner kroner, hvilket giver en vækst på 105,6 procent.

Military Equipment Denmark A/S, Nr. Jernløse, følger efter med en vækst på 103,9 procent. Bruttoresultatet er 13,7 millioner kroner. Vitro Festudlejning ApS, Holbæk, har et bruttoresultat på 3,6 millioner kroner (vækst 101,6 procent).

Hos Erland's ApS (ejendomsmægler) er væksten 101,4 procent som følge af et bruttoresultat på 2,5 millioner kroner.

Holbæk-listen fuldendes af U9K TV-Inspektion ApS, hvor bruttoresultatet lander på 4,3 millioner kroner, hvilket giver en vækst på 100,8 procent set over fire år.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk