13. maj 2021
Istidsruten - her Fjordstien i Holbæk - er omdrejningspunktet i det nye oplevelses- og turismeprojekt, hvor Holbæk Kommune har det ledende ansvar.
Istidsruten - her Fjordstien i Holbæk - er omdrejningspunktet i det nye oplevelses- og turismeprojekt, hvor Holbæk Kommune har det ledende ansvar.
Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune får ledende rolle i turismeprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune får ledende rolle i turismeprojekt
Holbæk - 12. april 2021 kl. 15:41

Holbæk Kommune har det ledende ansvar for et nyt dansk-tysk projekt. Her går lokale oplevelses- og turismevirksomheder sammen om at styrke deres produkter og synlighed.

Projektet med navnet React 1.2 gavner både virksomhederne og den fælles lokale turismeudvikling.

Torsdag den 22. april klokken 9.30-11.00 lyder projektets startskud, når der holdes et digitalt kickoff-møde om magiske ferieoplevelser før, under og efter ferien. Arrangementet er for alle private og offentlige turismeaktører på strækningen mellem Region Sjælland og Region Syddanmark, der har interesse i at følge den lokale turisme- og erhvervsudvikling på nært hold.

Projektet løber frem til udgangen af 2022. Holbæk Kommune er »lead partner« i projektet, hvilket altså betyder, at den har det ledende ansvar for projektet.

Istidsruten er i centrum

Holbæk Kommune arbejder aktivt for at give virksomheder mulighed for at udnytte etableringen af Istidsruten, som er den 390 kilometer lange cykelrute, der løber i Midt- og Vestsjælland. Det er noget, der glæder formanden for udvalget for kultur og fritid, Ole Hansen (S).

- Vi har sammen med vores nabokommuner og Nordea Fonden skabt en cykelinfrastruktur med Istidsruten. Med React 1.2 får virksomhederne på ruten nu mulighed for at få en saltvandsindsprøjtning i deres udvikling. Det ser jeg frem til, og jeg håber, at virksomhederne griber muligheden, så flere cykelturister vil få gode oplevelser i vores skønne omgivelser, siger Ole Hansen i en pressemeddelelse.

Forud for kickoff-mødet 22. april har React 1.2 haft Center for Regional og Turismeforskning til at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne på projektets cykelruter. Undersøgelsen viste, at aktørerne er særligt interesserede i kunderejser og digital markedsføring.

Hold af eksperter er med

På kickoff-mødet præsenteres derfor et tilbud om at deltage i et innovationsnetværk, hvor man gennem et workshopforløb arbejder med netop oplevelses­design, den digitale kunderejse, synliggørelse på sociale meder, værdiskabelse gennem samarbejde og bæredygtighed. Alt sammen med udgangspunkt i den enkelte virksomhed og områdets attraktioner, og med et hold af eksperter tilknyttet, der vil understøtte forløbet og bidrage med én til én-sparring.

Deltagerne vil også møde nogle af Istidsrutens lokale aktører, der er med på mødet i form af interviews og videooptagelser. Derudover fortæller andre turismeaktører og entreprenører om mulighederne i nye trends, hvor særligt mikroturisme har stor medvind. Her vil være fagligt indspark med turismeforsker Jens Friis Jensen fra RUC, som introducerer deltagerne for oplevelsesøkonomiens potentialer. Han har været med til at udvikle React 1.2-forløbet og vil også være gennemgående underviser på projektets workshops.

Deltagelse i kickoff er gratis, og tilmelding kan ske på https://ehsj.nemtilmeld.dk/245/. Efter kickoff-mødet venter rekruttering, hvor destinationer, LAG'er, erhvervsorganisationer med mere, der ligger inden for projektets regioner, skal med om bord.

Udover Holbæk Kommune er Landdistrikternes Fællesråd og Erhvervshus Sjælland partnere i projektet. På tysk side er partnerne Ostsee - Schleswig-Holstein, Stadt Fehmarn og WFA, Kreis Plön.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk