20. september 2019
Det er noget af et løfte, men kædechef Per Sander er sikker på, Tvis Køkkener kan leve op til det. Modsat andre køkkenbutikker ligger Tvis Køkkener i Holbæk by ved havnen og ikke i Megacentret. Foto: Tove Bonnichsen
Det er noget af et løfte, men kædechef Per Sander er sikker på, Tvis Køkkener kan leve op til det. Modsat andre køkkenbutikker ligger Tvis Køkkener i Holbæk by ved havnen og ikke i Megacentret. Foto: Tove Bonnichsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køkkenbutik fravælger stort center

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køkkenbutik fravælger stort center
Holbæk - 12. september 2019 kl. 12:00
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Her åbner Holbæks flotteste køkkenbutik, står der i vinduet, og modsat andre store køkkenkæder, har Tvis Køkkener bevidst valgt Holbæk Mega Center fra og byen til.

- Vi vil være med til at skabe liv og gode oplevelser i bymidterne. Og et lækkert produkt fortjener en god eksponering på en lækker adresse. Derfor åbner vi i Kanalstræde. Det er det helt perfekte sted i Holbæk, jeg tror på, at der vil ske meget, når Holbæk Havneby er færdig, siger kædechef Per Sander, Tvis Køkkener til Nordvestnyt.

Går det efter planen, åbner butikken med køkken- og badmøbler og garderober midt i november.

Tvis Køkkener er en frivillig kæde, butikkerne drives af ejerne, og det giver ejerfølelse og det engagement, der skal kendetegne brandet, siger Per Sander. Ejerne i Holbæk er valgt, det er et par, der endnu ikke er klar til at melde ud, hvem de er.

- Vores køkkener er af høj kvalitet, alt produceres på Danmarks ældste køkkenfabrik i Jylland, vi værner om danske arbejdspladser. Vi har også en bordplade- og dørfabrik, så kunder kan få et spisebord i samme træsort som køkkenbordet. Vi håndsorterer fineren til lågerne, sprøjtemaler hver enkelt del, og der kan vælges mellem 2400 farvenuancer, Og alle køkkenkonsulenterne i butikkerne er faguddannede, forklarer Per Sander.

I øjeblikket bliver lokalet, hvor OKK Center før holdt til, forvandlet med plads til hele køkken- og badmiljøer.

- Kunderne skal have et billede af, hvordan deres køkken, bad og garderobe kan se ud, bemærker kædechefen.

Tvis Køkkener lå tidligere i Mårsø og blev drevet af Peter Eriksen. Den har været lukket i cirka fem år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk