15. oktober 2019
Fremad Holbæks klubhus tæt på Højen består af seks pavilloner, som skal væk, når grunden sælges. Men klubben slipper for at betale, selv om det egentlig er klubbens pligt ifølge brugsaftalen med kommunen.
Fremad Holbæks klubhus tæt på Højen består af seks pavilloner, som skal væk, når grunden sælges. Men klubben slipper for at betale, selv om det egentlig er klubbens pligt ifølge brugsaftalen med kommunen.
Foto: Agner Ahm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klubber slipper for at rydde op efter sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubber slipper for at rydde op efter sig
Holbæk - 26. juni 2019 kl. 14:39
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er lidt flinkere, end kontrakten kræver det.

Sådan kan man måske beskrive den recept, som et meget stort flertal i Holbæk Kommunalbestyrelse fulgte, da politikerne i sidste uge tog stilling til en del af Holbæk Sportsby-kabalen.

Kabalen handler om, at en række klubber flytter fra deres hidtidige faciliteter og ud i Holbæk Sportsby.

Som omtalt i avisen i går hænger HB&I ifølge brugskontrakten med kommunen egentlig på at betale hele regningen for nedrivning af klubhuset på Borgmestergårdsvej.

Men her var den udstrakte hånd fra politikerne, at kommunen dækker halvdelen af regningen.

I samme omgang var der også en lille håndsrækning til Holbæk Cykelsport. Egentlig var klubben forpligtet til selv at betale for at få fjernet den pavillon på Borgmestergårdsvej, som har tjent som klubhus. Men den regning slipper klubben for.

Kommunen vil sætte area­let til salg inklusive pavillon. Den, der køber grunden, vil så formentlig skulle fjerne pavillonen, og kommunen forventer derfor, at salget af arealet vil give lidt færre penge i kassen, end hvis grunden var ryddet.

En nedrivning af denne pavillon vil skønsmæssigt løbe op i cirka 40.000 kroner - og den regning tager kommunen sig altså af.

Samme princip valgte politikerne også til atletikklubben Fremad Holbæk, som har seks pavilloner på Borgmestergårdsvej. Klubbens brugskontrakt med kommunen siger, at klubben skal aflevere grunden i ryddet stand.

Men her bliver udgangen, at Fremad slipper for at betale for nedrivning.

Også her indgår arealet i et planlagt grundsalg, hvor kommunen så formentlig vil få en smule mindre for arealet - et tab, som kommunen tager på sig.

Samlet set er billedet, at politikerne har forsøgt at dele sol og vind nogenlunde lige.

HB&I står med den største regning, men fodboldklubben er også den, som får klart den største håndsrækning målt i tørre kontanter.

Læs mere i onsdagens udgave af Nordvestnyt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk