27. juli 2021
Martin Anthon Sørensen blev i juni færdiguddannet som filmklipper fra Den Danske Filmskole i København. Interessen for filmmediet begyndte, da han klippede skatervideoer som dreng. Lige nu klipper han en dokumentarserie til DR2. Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Martin Anthon Sørensen blev i juni færdiguddannet som filmklipper fra Den Danske Filmskole i København. Interessen for filmmediet begyndte, da han klippede skatervideoer som dreng. Lige nu klipper han en dokumentarserie til DR2. Foto: Privat
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klipperen er filmens bedste ven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klipperen er filmens bedste ven

30-årige Martin Anthon Sørensen med opvækst på Tuse Næs er nyuddannet klipper fra Den Danske Filmskole. Et fag, der kombinerer håndværk og kunstnerisk aftryk.

Holbæk - 18. juli 2021 kl. 17:57
Af Morten D. Christensen

Det begyndte med en flok venner, der filmede hinanden, når de lavede tricks på deres skateboards rundt omkring i Holbæk. Det var før mobilkameraernes æra, og Martin Anthon Sørensen tog båndene fra de halvsmadrede videokameraer med hjem til teenageværelset på Tuse Næs.

Her lagde han optagelserne ind på sin computer, klippede vennernes skater-kunster sammen med noget musik, og så havde han nogle fede videoer at dele med de andre skatere.

I dag er Martin Anthon Sørensen 30 år, og teenageværelset på Næsset er skiftet ud med København. Men han sidder stadig ved en computer og bag indtil flere skærme og klipper på livet løs.

I juni afsluttede han sin uddannelse som filmklipper fra Den Danske Filmskole, og han har allerede fuld gang i karrieren. Avisen møder ham i en pause i arbejdet hos et produktionsselskab på Amager, hvor han er hyret til at klippe en kommende dokumentarserie til DR2. Mere må han ikke sige om opgaven.

- Det er virkelig et godt tidspunkt at blive færdig med uddannelsen og komme ud i branchen lige nu. Der bliver produceret rigtigt meget, og det er nærmest eksploderet med tv-serier, siger den nyuddannede filmklipper over en kop cappuccino.

Vil helst være i klipperum

Det var skatervideoerne, der satte de første tanker i gang om at arbejde med film.

- Det var sjovt at lave de videoer. Der var noget rytmisk og noget energi over det, som jeg syntes var virkelig fedt. Jeg ville gerne arbejde med det medie, og efter at jeg havde haft film som hovedfag på Krogerup Højskole, fandt jeg ud af, at jeg ville være klipper. Det passer godt til mit temperament, for jeg er egentligt ikke kæmpefan af at være på filmsettet. I klipperummet skal du ikke vente på, at der bliver sat lys og så videre. Dér har du det materiale, du skal arbejde med for at lave filmen færdig, forklarer Martin Anthon Sørensen.

Filmskolen
  • Den Danske Filmskole - eller bare Filmskolen - blev grundlagt i 1966. Det er landets eneste statslige videregående uddannelse indenfor film- og tv-produktion.
  • Filmskolen, der ligger på Holmen i København sammen med flere andre kunstneriske uddannelsesinstitutioner, har otte uddannelser:
  • Animationsfilminstruktør
  • Fiktionsfilminstruktør
  • Dokumentarfilminstruktør
  • Tonemester
  • Filmfotograf
  • Filmklipper
  • Manuskriptforfatter
  • Producer

  • Eleverne afslutter uddannelsen med en afgangsfilm. Som klipper har Martin Anthon Sørensen været med i to afgangsfilm - fiktionsfilmen »100 % flået kærlighed« og dokumentarfilmen »Mira«.

Han har selv tidligere lavet film, før han søgte optagelse og i andet hug kom igennem nåleøjet til den eftertragtede Filmskolen, der er en af de kunstneriske uddannelser i Danmark på linje med blandt andet skuespilleruddannelsen og kunstakademiet.

Håndværk og kunst

Netop det kunstneriske islæt i filmklipning er noget, han i stigende grad har fået øjnene op for under sin fireårige uddannelse på Filmskolen, hvor klippere arbejder tæt sammen med både instruktører, filmfotografer og studerende på de andre i alt otte linjer.

Mens instruktørerne fra begyndelsen deler sig mellem fiktion, dokumentar og animation, kommer filmklipperne omkring alle hovedgenrer. Dog med mest fokus på fiktion til spillefilm og tv-serier, men også på selve det narrative - at fortælle en historie, uanset om det er fiktion eller dokumentar.

- Uddannelsen handler meget om dramaturgi, og om at finde din personlige stemme som kunstner. Jeg var meget fascineret af håndværket i filmklipning, da jeg søgte optagelse, siger Martin Anthon Sørensen og fortsætter:

- På skolen har jeg lært, at en filmklipper også er en kunstner. Det handler om at finde følelserne og tale til følelserne. Som klipper er du jo det første publikum, så du skal også kunne tænke som publikum. Derfor er det også meget mere end det rent håndværksmæssige, fortæller han.

Personligheden er med

Som eksempel nævner han, at filmklipperne under uddannelsen laver øvelser, hvor de alle får det samme råmateriale i form af kendte film til rådighed, som de så hver især skal klippe på en ny måde.

- Hvis du sætter seks forskellige klippere, der er på hold med hinanden, til at klippe det samme materiale hver for sig, så får du seks forskellige ting ud af det. Det viser, at en klipper også har en personlighed, stil og et aftryk. Det er en kunstnerisk tænkning, at klipperen ikke bare er én, der går ind i klipperummet og udfører noget, som skal ligne noget bestemt, siger Martin Anthon Sørensen.

Men det er selvfølgelig en proces, der også sker i forståelse med instruktørens ønsker.

- Som klipper skal du hjælpe instruktøren med, at hans eller hendes vision kommer til udtryk. Først og fremmest er du som klipper instruktørens bedste ven, og du er filmens bedste ven, forklarer Martin Anthon Sørensen.

- Jeg plejer at sammenligne klipperens rolle med, at man er en slags manuskriptforfatter, der er med til at skrive og finde på historien. Klipperen er så tredje gennemskrivning af manuskriptet, hvor vi skriver med billeder, replikker, lyd, fjerner replikker, flytter rundt på scener og klipper karakterer ud, siger han.

Og ved translokationen i juni, hvor Martin Anthon Sørensen og de andre kommende film- og tv-skabere blev færdige efter fire års intenst studieliv, sammenlignede en underviser filmklippernes arbejde med transformation af et stykke kul.

- Han sagde i sin tale, at det materiale, der kommer ind i klipperummet, er et stykke kul. Så arbejder klipperen med kullet, indtil det er blevet til en diamant, og det er så den færdige film. Det er et fint billede på klipperens rolle, siger Martin Anthon Sørensen.

Han har svært ved at sætte præcise ord på, hvad der er hans personlige stil som klipper.

- Det kan andre bedre svare på. Men jeg får at vide, at jeg er god til at træffe valg i klipperummet. Jeg kan godt lide at afsøge de muligheder, der er i materialet og eksperimentere med det. Nogle gange opstår der bare noget, uden at du kan forklare det. Hvis to klip ender op af hinanden, og du helt intuitivt kan mærke, at det giver en eller anden følelse, så kan man vælge at gå med det klip og se det som en gave. Det er en fed følelse, fortæller han.

Mange muligheder

Som klipper er du sjældent personen i rampelyset, og det trives Martin Anthon Sørensen fint med.

Det er dog kun få måneder siden, at en anden dansk filmklipper fik stor opmærksomhed. Det skete, da Mikkel E.G. Nielsen som den første dansker nogensinde blev tildelt en Oscar for sin klipning af filmen »Sound of Metal«. Han er også uddannet fra Filmskolen, og har været gæstelærer for Martin Anthon Sørensens årgang.

- Det er kæmpestort, at han vandt en Oscar. Det giver opmærksomhed på vores fag, og det er dejligt, at folk får øjnene op for, hvad vi laver. Og så er Mikkel (Nielsen, red.) et rigtigt godt eksempel på, at vi har nogle virkelig dygtige mennesker i Danmark, blandt andet fordi vi har en filmskole, hvor man lærer at arbejde sammen på tværs og får lov til at fordybe sig. Der er en grund til, at hele verden kigger mod Danmark og vores filmskole, konstaterer Martin Anthon Sørensen.

Mens kopperne for længst er tømt for cappuccino, ser den 30-årige filmklipper et hav af muligheder foran sig. Han trives med at klippe tv-programmer, reklamer og hvad der ellers viser sig af opgaver.

- Lige nu har jeg ikke noget, jeg hellere vil end andet. Jeg er sulten på det hele, og nu skal jeg bruge min tid ude i branchen på at lære mere, lyder det fra Martin Anthon Sørensen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk