16. juni 2019
Klimaet var til debat, da ni folketingskandidater mødtes i Skarridsøsalen i Jyderup. Der var en fælles erkendelse af klimakrisens alvor, men ikke hvilke knapper, der skal skrues på, hvem der skal skrue, og hvor meget der skal drejes. Foto: Margit Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Klimaet var til debat, da ni folketingskandidater mødtes i Skarridsøsalen i Jyderup. Der var en fælles erkendelse af klimakrisens alvor, men ikke hvilke knapper, der skal skrues på, hvem der skal skrue, og hvor meget der skal drejes. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimakrisen løses i et aflåst rum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimakrisen løses i et aflåst rum
Holbæk - 19. maj 2019 kl. 13:31
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle Folketingets partier har efterhånden erkendt alvoren af klimakrisen, men har ikke en fælles løsning. På Tværpolitisk Samarbejdes sidste vælgermøde i Jyderup inviterede Venstres folketingskandidat Stén Knuth de øvrige otte kandidater ind i et aflåst rum for at finde en fælles dagsorden.

De var enige om præmissen og er på fælles mission, men uenige om, hvilke knapper der skal drejes på, kunne knap 40 deltagere høre i debatten.

Liberal Alliances Laura Lindahl tror ikke på låste rum og fælles grøn dagsorden, forskellene er for store. Hun vil fjerne afgifter på grønne biler og på el og øge forskning i miljøvenlige alternativer.

Billigere og flere elbiler lød det flere gange. Men elbiler er ikke meget mere CO2-neutrale end dieselbiler, når produktionen regnes med, sagde Jeppe Jakobsen (DF). Han pegede på isolering af huse og vil fjerne afgifter, der bremser grønne tiltag som at udnytte overskudsvarme til fjernvarme.

Stén Knuth understregede, at den enkelte kan flyve mindre, sortere bedre og ikke skifte tøj så tit.

- Selv store erhvervsvirksomheder byder ind med mål om at være CO2-neutrale i 2050. Men der er brug for, EU-tager førertrøjen, sagde han.

Synspunkter den konservative Michael Suhr støttede med tilføjelsen, at det skal kunne betale sig for folk at skifte adfærd ved at sænke afgifter eller fjerne dem.

- Der er ikke tid til at vente på EU eller ændring af adfærd. Men partierne er ikke klar til at rykke hurtigt og radikalt nok, beklagede Sacha Faxe fra Alternativet.

Der er brug for at regulere adfærd og omvæltning af den måde, samfundet er indrettet på, vi skal stoppe med at overudnytte jorden, tilføjede hun.

Den radikale kandidat Kathrine Olldag vil tage en tredjedel af landbrugsjorden ud for her at dyrke afgrøder, der binder CO2 i jorden. Løsninger skal være ambitiøse, men rationelle. Hun var en sjælden gang enig med DF og Jeppe Jakobsen, der går efter løsninger, der giver mest pr. krone.

SF's Anne Valentina Berthelsen påpegede, at afgifter på elbiler påvirker folks lyst til grøn adfærd. Hun vil have flere elbiler, mere vild natur, og klimaafgifter.

Adfærd kan også reguleres med afgift på plastposer, sagde Kaare Dybvad Bek fra Socialdemokratiet, der vil have flere vindmøller, hvis han kommer i Folketinget.

Det skal være i en rød regering for at få en få en grøn omstilling, der batter, fastslog Enhedslistens Eva Flyvholm. Under Lars Løkkes regering er CO2 udledningen steget støt, planen om udtagning af landbrugsjord i Åmosen sløjfet, og der er skåret ned på forskning, beklagede hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk