18. oktober 2019
Annisette Koppel besøger Holbæk sammen med resten af The Savage Rose den 2. november.Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Annisette Koppel besøger Holbæk sammen med resten af The Savage Rose den 2. november.Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klassiske rocknavne på Elværket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klassiske rocknavne på Elværket
Holbæk - 06. juni 2019 kl. 20:23
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommeren nærmer sig, og det betyder blandt andet, at Musikklub Elværkets forårsprogram synger på sidste vers.

Men fortvivl ej, for planlægningen af programmet for efteråret er i fuld gang, og allerede nu kan musikklubben byde på er par danske supernavne.

Det er The Savage Rose og The Sandmen, som begge har pudset formen af og får masser af ros hos anmelderne.

The Savage Rose med Annisette Koppel i front lægger vejen forbi den 2. november i forbindelse med gruppens Danmarksturne.

Bandet har eksisteret i over 50 år og har efterhånden udgivet 25 studiealbums.

Så der er numre nok at tage af i musikkataloget, når de går på scenen.

The Sandmen besøger Elværket den 7. december, og her kan publikum se frem til en koncert med både gamle klassikere og nye numre fra gruppens kommende album.

Og ifølge anmelderne har The Sandmen ikke været bedre, end de er nu.

Men de to nævnte grupper er ikke de eneste navne, som det foreløbige efterårsprogram byder på.

Der lægges ud den 4. oktober med den engelske sangerinde Elles Bailey.

Hun blander blues, rock og country sammen til sin helt egen stil.

Den 18. oktober kommer de svenske musikere og sangere Mikael Wiehe og Ebba Forsberg. De vil fortolke Dylan på svensk.

Den 8. november er det hiphopstjernen Kesi, som kigger forbi. Han slog igennem i 2014 med hittet »Søvnløs«.

Den 9. november er turen kommet til Jacob Dinesen. Denne koncert er dog allerede udsolgt.

Sidste år udgav Clara sit debutalbum »August Eighteen«, og nu tager hun på sin første længerevarende turne.

Den 23. november er det den danske rockveteran Steen Jørgensen, som sammen med guitaristen Rune Kjeldsen spiller numre fra blandt andet Sort Sols repertoire.

Nicklas Sahl på programmet den 13. december, hvor den unge fremadstormende popkomet, som slog igennem sidste år, er klar til at hilse på publikum i Holbæk.

Og endelig spiller Peter & De Andre Kopier 2. juledag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk