24. september 2020
Der er knastørt i naturen, og alene i Holbæk-området var brandvæsnet ude med slangerne to gange i løbet af lørdagen.
Der er knastørt i naturen, og alene i Holbæk-området var brandvæsnet ude med slangerne to gange i løbet af lørdagen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar opfordring efter flere brande i knastør natur: Pas nu på!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar opfordring efter flere brande i knastør natur: Pas nu på!
Holbæk - 09. august 2020 kl. 12:22
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det meget varme og tørre sommervejr betyder, at der i øjeblikket er ekstra høj risiko for brande i naturen. Alene i Holbæk-området måtte Vestsjællands Brandvæsen to gange i løbet af lørdag rykke ud til natur- og markbrande.

Lørdag klokken 15.21 kørte brandfolkene til Rørvangsvej i Holbæk, hvor der var ild i et budskads og et græsareal.

Indsatsleder Gert Olsen vurderer, at cirka 150 kvadratmeter nåede at brænde, inden ilden var nedkæmpet.

Klokken 20.23 kom så dagens anden melding, der gik på markbrand på Sasserupvej tæt ved krydset med Ringstedvej mellem Holbæk og Kvanløse.

Her havde en borger selv slukket noget af ilden, da brandvæsnet kom frem og gjorde arbejdet færdigt. Omtrent 50 kvadratmeter blev slugt af flammerne.

Gert Olsen kan ikke sige, hvad der konkret var årsag til de to brande, men i øjeblikket er henkastede cigaretskodder, efterladt glas og varme maskiner - typisk i forbindelse med høstarbejde, men også folks egne ukrudtsbrændere - de hyppigste årsager til brande i den knastørre natur.

- Jeg vil meget gerne opfordre til, at man virkelig passer på med ild og varme ting i øjeblikket. Der skal meget lidt til, og i forhold til ukrudtsbrændere er det altså svært at have helt styr på gløderne. Så måske man kan lade ukrudtsbrænderen ligge, indtil det ikke er så tørt længere, lyder opdringen fra Gert Olsen, indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen.

Ifølge DMI's tørkeindeks er der for hele Sjælland »høj risiko for tørke«. På skalaen fra 0 til 10 er den østlige del af Danmark helt oppe på 10 i øjeblikket.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk