22. marts 2019
Indehavere af Restaurant Vestersøen, Long Bin Chen og Qun Han, i indgangspartiet til den nye restaurant. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Indehavere af Restaurant Vestersøen, Long Bin Chen og Qun Han, i indgangspartiet til den nye restaurant. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kinesisk restaurant i nye eksklusive rammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kinesisk restaurant i nye eksklusive rammer
Holbæk - 15. marts 2019 kl. 06:19
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Restaurant Vestersøen åbner i Slotscentret den 27. marts, hvor der er åbent hus. Den 30. er der åbningsfest med Holbæk Garden.

Indehaverne af restauranten, Qun Han og Long Bin Chen, har de sidste måneder knoklet for, at alt kan være klar til, at restaurant, Vestersøen, kan åbne i nye rammer i Slotscenteret

- Efter 12 år i Kirkestræde glæder vi os til at få meget mere plads til både stamkunder og nye kunder. I den nye restaurant kan vi tage imod 250 gæster mod 90 i vores tidligere lokale, siger Long Bin Chen.

Det er nu alle de ting, som indgår i den store masterplan for restaurantens indretning, ankommer i store containere fra Kina. Alt indkøbes fra nyt og importeres direkte fra Guangzhou i det sydlige Kina. Her var Qun Han og Long Bin Chen i sommer på en intensiv ti dages shoppetur, hvor de valgte alt fra køkkenredskaber, bestik og uniformer til møbler, lamper, vaser og anden udsmykning til det knap 800 kvadratmeter store lokale i bunden af Slotscenteret.

Selv om restauranten endnu ikke er færdigindrettet, kan man sagtens ane stilen. Den er eksklusiv med masser af kunst og mange fine detaljer, som giver fornemmelsen af, at man befinder sig i stort kinesisk palads.

Det er Qun Han, som står for den kunstneriske indretning, fra loftsdekorationer med indirekte lys til kunstfærdige lyserøde silkelamper, kinesiske vægmalerier og fire store buffetborde med 'guld'kanter og blå lyssøjler med drager og blomster.

I indgangspartiet er motivet på det store vægmaleri hentet fra Long Bin Chens hjemegn og søen Xihu, som direkte oversat betyder 'Vestersøen' og har givet restauranten dens navn.

Selv om alt er funklende nyt i de nye smukke rammer i Slotscentret, er der dog én ting, som vil være gammelkendt, nemlig den hyggelige stemning, som Restaurant Vestersøen er kendt for:

- Vi har været meget glade for atmosfæren i den gamle restaurant, og har tænkt os at tage den hyggelige stemning med os herop i Slotscentret, siger Qun Han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk