6. marts 2021
Vandet mellem Tuse Næs og Holbæk ser stivfrossent ud, og det har fået folk til at tlbagelægge distancen til fods.Foto: Kenneth Maigaard
Vandet mellem Tuse Næs og Holbæk ser stivfrossent ud, og det har fået folk til at tlbagelægge distancen til fods.Foto: Kenneth Maigaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kenneth fløj over fjorden - så fik han et chok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kenneth fløj over fjorden - så fik han et chok
Holbæk - 16. februar 2021 kl. 10:30
Af Jeppe Hee Rømer

- Der gik et lyn gennem kroppen på mig.

Sådan beskriver flyfotograf Kenneth Maigaard oplevelsen, da han på vej til landing ved Hagested så ned på isen mellem Tuse Næs og Holbæk.

Dernede var omkring fem til ti personer ved at krydse fjorden.

Selvom isen for dem måske så tyk ud, kunne Kenneth Maigaard fra sin position i flyet tydeligt se revner, huller og svagheder i den. Derfor blev han meget nervøs for, at der skulle ske isgængerne noget.

Da han kom hjem og uploadede sine billeder til computeren, blev han bekræftet i, at der var folk på fjorden, og han skrev derefter en advarsel på Facebook.

- Jeg er ikke ude på at være politimand, men det var virkelig chokerende for mig. Jeg vil oplyse om, at isen altså ikke er sikker, forklarer han.

Kenneth Maigaard fortæller også, at der var en del mennesker langs kanten af fjorden, men det var især dem midt ude på fjorden, der gjorde indtryk på fotografen. For der er stor forskel på en sø og en fjord.

Det er da også derfor, at det i Holbæk Kommune kun er på fire såkaldte »skøjtesøer«, at man en sjælden gang lovet kan gå ud på isen. Der er tale om Bjerregårdssøen, Skarresø nordøst, Timianparken og Østre Anlæg.

Hos Midt- og Vestsjælland Politi ser man med alvor på situationen. Mandag udsendte politiet en pressemeddelelse om sagen. Her appellerer man til borgernes sunde fornuft og opfordrer til, at man holder øje med skiltningen.

- Det er forbundet med alvorlig risiko at færdes på isen, hvis den ikke er sikker - og man risikerer at bringe sig selv og sine børn i fare for at komme alvorligt til skade og i værste fald miste livet. Hvis man ryger igennem og ind under isen ude på fjorden eller i en sø, er der en stor sandsynlighed for, at man ikke kommer op igen i live, siger Bjørke Kierkegaard, som er vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi.

Ud over at sætte sig selv i fare risikerer man også at belaste redningsberedskabet unødigt.

- Får vi mange redningsaktioner på samme tid, fordi folk færdes på isen flere steder i politikredsen, er der risiko for ikke at kunne få rettidig hjælp. Så opfordringen fra politiet er helt klar: Er isen ikke givet fri til at færdes på af kommunen, skal man helt lade være, understreger Bjørke Kierkegaard. I de kommende dage skulle temperaturerne slå om, og der skulle komme lidt tøvejr. Isen skal være mellem 13 og 18 centimeter tyk, før man må færdes på den, og man kan se på kommunens hjemmeside, hvilke søer man må færdes på.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk