16. december 2018
Katten Bella blev Dorrit Verdings inspiration til at hjælpe flere vildtlevende katte. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Katten Bella blev Dorrit Verdings inspiration til at hjælpe flere vildtlevende katte. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Katten Bella var forladt og udsultet: Nu vil ejer hjælpe andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katten Bella var forladt og udsultet: Nu vil ejer hjælpe andre
Holbæk - 20. marts 2018 kl. 21:03
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg tænker nogle gange: »Bella, kunne du dog ikke fortælle mig, hvor du har været?«

Dorrit Verding fra Holbæk sidder i den mørkeblå stol i sin lyse stue og betragter det pelsede dyr, der render rundt om hende på fire bløde poter.

Bella er hendes kat. Og ifølge Dorrit Verding må hun have mange historier at fortælle.

For syv år siden var Bella nemlig ligesom de mange vildtlevende katte, som Holbæk Kommune i dag er plaget af. Forladt, udsultet og alene.

- Pludselig var hun der bare. En lille tynd kat, der sad og spiste fuglefrø, fortæller Dorrit Verding.

Hun tog derfor Bella ind, og siden har Dorrit Verding hjulpet en håndfuld andre katte.

Et stort problem

I dag er herreløse katte nemlig et så stort problem i Holbæk Kommune, at Dyrenes Beskyttelse sidste år modtog i alt 353 henvendelser fra borgere, der ville indberette en kat i nød.

Altså knap én henvendelse hver eneste dag.

Imidlertid gør kommunen ingenting ved problemet, for en forhenværende aftale med Kattens Værn blev opsagt i marts sidste år. Så i dag vokser bestanden stadig.

Samtidig har flere af de katte, Dorrit Verding har indfanget, enten været så syge eller vilde, at de måtte ende deres ni liv med en sprøjte på dyrlægens briks.

- Mange af de katte, der løber rundt, lever jo en kummerlig tilværelse. Så de gange, én har skullet aflives, har jeg tænkt, »så lider den ikke mere«, siger Dorrit Verding.

- Men det er klart, at det har været svært hver gang, tilføjer hun.

En mere human måde

Dorrit Verding husker specielt en kat, som rendte rundt i nabolaget med et stort åbent sår på det ene forben.

Noget, som Dorrit Verding opdagede, da hun en dag forsøgte at lokke den hen til sig for at se på dens navneskilt.

- Da jeg havde fat i den, var der en lugt, og jeg kunne se, at såret var meget betændt, siger Dorrit Verding, som derfor fangede katten ind i et bur og tog den til dyrlægen, hvor den blev aflivet efter ejerens ønske.

Men ifølge Dorrit Verding har Kattens Værn en mere human måde at indfange katte på. Og hun forstår af den grund ikke, at kommunen den dag i dag ikke har en aftale med dyrebeskyttelsesorganisationen.

Tidligere har klima- og miljøudvalget, som ellers skulle håndtere problemet, dog afvist, at der er penge i deres budget at hente.

For eksempel er en del af udvalgets budget øremærket til vejbeplantnig, som blandt andet indebærer beskæring af grene og buske, har udvalgets formand, John Harpøth (DF), tidligere forklaret.

Men den priorotering mener Dorrit Verding er helt ved siden af. Hun har nemlig oplevet flere af kattene helt tæt på.

- Jeg ville gerne spørge John Harpøth, om han ville nøjes med at klippe grene, hvis han stod på en vej, hvor der også sad en forhutlet og syg kat, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk