24. oktober 2020
Hvis man kigger efter, er Skarridsø for tiden  nærmest græsgrøn af alger.
gallery icon

Se billedserie

Hvis man kigger efter, er Skarridsø for tiden nærmest græsgrøn af alger.
Foto: Agner Ahm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan den grønne sø blive til biogas?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan den grønne sø blive til biogas?
Holbæk - 26. september 2020 kl. 16:28
Af Agner Ahm

Normalt er grøn et plusord - grøn teknologi, grøn omstilling og så videre. Men det kan også blive for grønt. I hvert fald har algerne i Skarresø i Jyderup det så godt, at søens farve nærmer sig neongrøn. Og det er ikke godt.

Søens tilstand var et af mange emner, som blev vendt på Jyderup Højskole lørdag eftermiddag. Oprindeligt var både eftermiddag og aften tænkt som en stor høstmarkering med marked, debat og fest om aftenen. Men det meste fik de seneste coronastramninger sat en stopper for.

Debatten kunne dog godt afvikles. Og første del af eftermiddagens program bød på en debat, hvor emnet egentlig var lokalt landbrug. Men i en fin pingpong mellem panelet og de mange højskoleelever nåede man fra det fjerneste - kinesisk svineproduktion - til det allernærmeste, den græsgrønne Skarresø lige uden for vinduerne.

Alge-biogas

Alge-biogas
Paneldeltagerne var landmand Hans Peter Kampp, der har omkring 210 køer på sit økologiske landbrug i Odsherred. Og det var Carsten Lambrecht, formand for Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Holbæk, mens de lokale politikere var repræsenteret af Karina Helmer fra Venstre.

Det var Carsten Lambrecht, som bragte den grønne Skarresø op, da han under en snak om biogas opfordrede højskoleeleverne til at undersøge, om alger måske kan bruges som »brændstof« i et mindre biogasanlæg.

At søens tilstand optager mange i Jyderup, kunne højskoleforstander Poul Henrik Jensen tale med om. Han mente, at søens tilstand aldrig har været værre, selv om en af tilhørerne ude fra byen dog kunne historien om dengang, søen var hvid. Det daværende fjerkræslagteri sendte nemlig fedtet direkte ud i søen.

Facit på det hjørne af debatten blev, at Karina Helmer lovede at tage søens tilstand med tilbage til kollegerne i kommunalbestyrelsen.

Derudover formåede højskoleeleverne og de tre debattører at vende mange ting i landbruget, inklusiv biogas, på en rolig, sonderende facon.

Carsten Lambrecht så gerne en hel del ændringer i landbruget. Men man kan ikke bebrejde landmændene, at de bruger de regler, der er. Ændringer må komme fra Christiansborg, fastslog han.

De stadig større landbrug er ikke DN's livret.

- Det største landbrug på Orø ejes af en mand på Stevns. Han er svær at få fat i, og han er temmelig ligeglad med naturen på øen, bemærkede han.

Banken bestemmer

Hans Peter Kampp var sådan set med på, at landbruget skal yde et bidrag til at redde klimaet. Men han forklarede, at han skal have alting godkendt i banken, som sammenligner produktionstal på hans gård med andre gårde. Hvis han vil noget, som kunne forringe et af tallene, vil de ikke være med. Kort og godt: Hvis man vil kræve af landbruget, skal der følge penge med.

Uden at afvise ændringer holdt Karina Helmer på, at der er sund fornuft i at bevare et stærkt dansk landbrug.

- Kinesernes levestandard vokser, og de vil have kød. Hvis vi ikke kan levere svin til dem, producerer de dem selv, og så er vi lige vidt med klimaet, sagde hun.

Men hvad så med transporten? indvendte en af højskoleeleverne.

Og jo, det spiller da også en rolle, erkendte Karina Helmer, men føjede til, at de kinesiske landmænd ikke er nær så effektive som de danske. Kinesiske svin får blandt andet mere foder.

- Det er et meget stort regnestykke, man skal se på, for at vurdere, hvad der giver mest mening, sagde hun.

Carsten Lambrecht mente på sin side, at kort transport er noget af det, som kan gøre, at man kan spise kød med god samvittighed. Det okse- og svinekød, han har i fryseren, har ikke været mere end 12 kilometer på landevejen.

Audi-katastrofe

At der er noget med livsstilen i det hele taget var Hans Peter Kampp inde på. For landbrugseksporten er med til at sikre, at vi kan købe ting i udlandet - biler for eksempel.

- Og vi vil så nødig gå ned i levestandard. Fattigdom er noget skidt, og vi har gjort store og vigtige fremskridt i Danmark med skoler og sundhedsvæsen. Men nu er det, som om vi bare hele tiden vil have mere, sagde han og tilføjede:

- Nogle gange kan det lyde, som om verden falder sammen, hvis man skal betale 5000 mere for at køre i Audien.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk