28. maj 2020
Med take away-cirkus har børnene og de unge kunnet låne rekvisitter og øve sig derhjemme. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Med take away-cirkus har børnene og de unge kunnet låne rekvisitter og øve sig derhjemme. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jubilæums-sæson er genstartet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jubilæums-sæson er genstartet
Holbæk - 23. maj 2020 kl. 13:59
Af Jørgen Juul
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cirkus Kæphøj var i fuld gang med forberedelserne til sæson nummer 35, da statsminister Mette Frederiksen i marts trykkede på knappen og satte Danmark på corona-pause. Nu er cirkus-sæsonen - og en række andre tilbud til børnene og de unge i Holbæk kommune - i gang igen. Hos Cirkus Kæphøj på Vandtårnsvej i Holbæk mødte både unge og voksne ind i denne uge for første gang efter flere ugers nedlukning. De kan øves igen. Men den store forestilling, alle havde set frem til, bliver ikke til noget.

Det ærgrer de sig selvfølgelig over i Cirkus Kæphøj, der er et fritids-tilbud til børn og unge mellem 10 og 16 år. Til gengæld er man lykkelige over, at man atter kan tage fat med træningen i behørig, indbyrdes afstand og med hensyntagen til de andre regler, der skal følges, for at begrænse spredningen af corona-virus.

- Vi er helt vild glade. Vi har savnet at være i gang, siger cirkus-direktør og pædagogisk konsulent Kim Berggren.

Take away-cirkus
Helt uden kontakt med cirkus har børnene og de unge dog ikke været. Kort efter, at nedlukningen af Danmark var en realitet, introducerede man nemlig take away-cirkus i Cirkus Kæphøj.

- De unge kunne låne rekvisitter, for eksempel jonglerings-rekvisitter, et-hjule cykler og balance-ting, så de kunne øve sig derhjemme. Det var der mange, der benyttede sig af, fortæller Kim Berggren.

Som nævnt var forberedelserne til forestilling nummer 35 i gang i marts. Den havde fået titlen »Gallashow« i anledning af jubilæet.

- Tingene var begyndt at tage form. Sløjferne var bundet, så at sige, og det var lige før, teltet skulle gøres klar. Men det blev der altså ikke noget ud af. En stor forestilling bliver der ikke tale om i år. Men vi håber at komme lidt rundt i lokalområdet til skoler og plejehjem og vise mindre forestillinger med hold, der består af otte børn og unge og to voksne, og vi håber da også, at vi efter sommerferien kan byde ind for i teltet på Vandtårnsvej. Nu må vi se, hvad den kommende tid bringer, siger Kim Berggren.

Men øves kan der altså hos Cirkus Kæphøj - på alle hverdage fra klokken 12 og et par dage om ugen også om aftenen.

Også ungdomsskole, lektiecafeer og andre tilbud til børnene og de unge er nu i gang i Holbæk Kommune.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk