24. juli 2019
Jernstøberigrunden på hjørnet af Lundemarksvej og Skyttensvej har ikke været vedligeholdt de seneste mange år, da det har ligget klart, at der ikke var en fremtid for produktionen på stedet.
gallery icon

Se billedserie

Jernstøberigrunden på hjørnet af Lundemarksvej og Skyttensvej har ikke været vedligeholdt de seneste mange år, da det har ligget klart, at der ikke var en fremtid for produktionen på stedet.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jernstøberi bliver afløst af boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernstøberi bliver afløst af boliger
Opdateret 30. januar 2019 kl. 13:35
Holbæk - 30. januar 2019 kl. 13:26
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er nye tider på vej for den store grund med vildnis og faldefærdige bygninger hos GH Holbæk Jernstøberi. Grunden på hjørnet af Lundemarksvej og Skyttensvej har kun været benyttet i begrænset omfang de seneste år, og nu er det helt slut.

Pr. 1. februar overtager det nystiftede selskab Jernstøberiet P/S den knap 29.000 kvadratmeter store grund, skriver dagbladet Nordvestnyt onsdag.

Ifølge advokat Henrik Krebs, der er direktør i Jernstøberiet P/S, vil der formentlig blive plads til 250-300 nye boliger, da der i kommuneplanen tillades en bebyggelsesprocent på 90.

- Indtil videre har vi ikke så mange tanker. Vi prøver at kvalificere tankerne og er i dialog med en arkitekt. Vi skal også have drøftet nærmere med kommunen. Men ideen er en kombination af seniorbofællesskab og noget tæt-lav bebyggelse, forklarer advokat Henrik Krebs, Holbæk.

En lokalplan vil formentlig tidligst kunne være vedtaget sidst på året. Dermed vil det formentlig blive hen­ad foråret næste år, før byggestarten kan gå.

Sælgeren af grunden er GH Ejendomsleasing, der delvis har samme ejerkreds som jernstøberiet. Arbejdet med at opløse GH Holbæk Jernstøberi A/S er netop afsluttet, og selskabet var solvent, så ingen lider tab.

Aktiviteterne i GH Holbæk Jernstøberi blev pr. 1. juli 2018 overtaget af søsterselskabet GHform. Det lå også tidligere på adressen i Holbæk, men flyttede i 2012 til Borup mellem Ringsted og Køge.

De seneste år har der været en sparsom aktivitet med produktion af støbejernsvinduer.

- Det har specielt været tagvinduer til fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi har ikke haft medarbejdere ansat til produktionen, men har brugt eksterne medarbejdere, forklarer Jane Wolff-Petersen, der er gift med Per Wolff-Petersen, som var den eneste ansatte indtil juni 2018, hvor han gik på pension.

Parret var med i ejerkredsen, som i 1993 overtog GH Holbæk Jernstøberi, der blev etableret på adressen i 1918.

- Tidligere var der op til omkring 100 medarbejere, mens der var op til 15-20 i vores tid. Efterhånden forsvandt de store industrikunder, der flyttede opgaverne til udlandet, forklarer Jane Wolff-Petersen.

I 2012 flyttede GHform, der var etableret i 1995, til Borup mellem Ringsted og Køge, hvor der blev etableret et støberi, der ligger i selskabet Ferrofoss.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk