23. juli 2021
Glæden ved at optræde lyser 

ud af seksårige Irma, der 

blandt andet optrådte 

i duetistnummer med sin 

mor artisten og ballet­mesterinden Helene Schmidt født Steckel.
gallery icon

Se billedserie

Glæden ved at optræde lyser ud af seksårige Irma, der blandt andet optrådte i duetistnummer med sin mor artisten og ballet­mesterinden Helene Schmidt født Steckel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Irmas erindringer om et langt artistliv er blevet til en roman

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Irmas erindringer om et langt artistliv er blevet til en roman
Holbæk - 16. juni 2021 kl. 17:12
Af Margit Pedersen

Seksårige Irma lyser af begejstring på et fotografi sammen med sin mor. De to optræder i et duetistnummer omkring 1900. Hun blev kendt som Lille Irma og levede hele sit liv til sin død i 1974 på små og store scener og i maneger som varietékunstner, artist, klovn og musiker. Et liv på godt og ondt beskrevet i Joan Dansbergs roman »Bag portieren«.

Irma Malvine Altenburg er hovedpersonen fra hun bliver født, begynder at optræde og forsørger sin familie, får succeser og nedture, bliver voldtaget og gravid, til hun møder sin mand musikeren Carl Altenburg.

Det er en hårdt liv, fattigdommen lurer konstant, og det er et omrejsende liv til varieteer og cirkusmaneger i ind- og udland.
Altid hårdt arbejde og hård træning for at opnå det perfekte og lykke, når publikum kvitterer med klapsalver og gaver. Og kun eget dødsfald er undskyldning for ikke at optræde.

  • Joan Dansberg bor i Holbæk og har hjememsiden www.joandansberg.dk.
  • Joan Dansberg har tidligere fået udgivet syv bøger, hvor flere er skrevet ud fra person­lige erfaringer.
  • 1997 »Sprællevende«
  • i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
  • 2004 »Sagde du noget kælling« om partnervold, Attika.
  • 2006 »Hvad der er dit«, psykologisk jalousi­drama, Attika.
  • 2009 »Aftenlys«, dagbog over hendes mands forløb med en senhjerneskade, Siesta.
  • 2018 »Broderparten« om en brors bedrag over for sin senhjerneskadede og døende bror, Lunden.
  • 2019 »Forfra«, 14 noveller om mistet kærlighed, Lunden.


  • Hun signerer sin bog den 17. juni mellem 16 og 17 i Bog & Ide, Smedelundsgade i Holbæk.
Kvindernes historie

Selv om »Bag portieren« er Irmas historie, er det også en fortælling om tre generationers kvinder grossmama, mor og Irma selv.
Det var i en tid uden ligestilling og i et miljø, hvor mænd helt dominerede og bestemte over familien. også selv om Irmas mor og artist Helene Schmidt - født Steckel - faktisk havde bedre kontrakter og honorarer som artist og balletmesterinde end sin kapelmestermand Paul Schmidt. Længe spillede og drak også hendes løn op.

Det er en tids- og miljøskildring, der bunder i grundig research af historiske fakta, samtaler med efterkommere og personer, der har kendt familien og Irma Altenburgs erindringer.

- Hun drømte om at få dem udgivet, og de var renskrevet, men hun nåede det ikke. Det er nøje beskrivelser af tider og steder for optrædener, men helt uden tanker og følelser. Jeg har gennemtjekket fakta, så de historiske oplysninger holder. Men personernes følelser, tanker og dialoger er mine, forklarer Joan Dansberg, Holbæk.

Livet bag forhænget

Det er en cirkusroman om livet bag forhænget langt fra det glamourøse, det vi som publikum ikke ser - hverdagen med sult, umenneskelige træning, afstraffelser og vold, som de tre kvinder lever med.

Joan Dansberg har altid været interesseret i cirkus. Som ung gik hun i klasse med illusionisten og tryllekunstneren Spinozas ene datter og kom hos familien.
Her mødte hun blandt andet familien Steckel-Schmidt, men aldrig Irma selv. En overgang kærestede hun med Freddi Steckel, søn af Irma Altenburgs yngste bror, og de forblev venner.

- I 2016 spurgte han, om jeg ville læse hans fasters manuskript. Jeg fik det og lagde det til side, men nogle år senere læste jeg dem og spurgte Freddi, om jeg måtte bruge dem. Svaret var, at det havde hele tiden været hans tanke, bemærker Joan Dansberg.

I sine samtaler med blandt andet efterkommere fik hun indtryk af en positiv, livlig og livsglad person, men også perfektionist og lidt. Men hun havde også noget at have stoltheden i, tilføjer Joan Dansberg.
- Historisk set er det korrekt, jeg har kun opfundet få episoder. Jeg har læst hendes erindringer mange gange for at mærke, hvad er det, hun ikke skriver. Bogen er mit forsøg på at levendegøre en autentisk historie, siger Joan Dansberg.

Stof til opfølger

»Bag portieren« slutter i 1916, hvor Irma Altenburgs far dør, og moren sætter ord på sin mangeårige drøm: »Vi skal have egen cirkus«. Og der er stof til en opfølger om Irma og Cirkus Brd. Schmidt.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk