14. august 2020
Afdelingsleder hos Ung Holbæk, Jacob Flintholm (tv), og friluftsinstruktør Klaus Larsen på Bystranden, hvor der fra denne uge tilbydes gratis paddle boarding. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Afdelingsleder hos Ung Holbæk, Jacob Flintholm (tv), og friluftsinstruktør Klaus Larsen på Bystranden, hvor der fra denne uge tilbydes gratis paddle boarding. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Instruktører er klar til de seje unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Instruktører er klar til de seje unge
Holbæk - 10. juli 2020 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

11 nyindkøbte Standup Paddle Boards eller SUB Boards er klar til en gratis sommeraktivitet for unge i aldersgruppen 15 til 25 år - og børn fra 10 til 14 år ifølge med voksne.

De nye boards kommer i vandet i hele juli ført ud for Holbæk Bystrand på Blegstræde Hagen og bagefter ved Søbadet Venedig.

Det er Ung Holbæks naturcenter, Holbæks Grønne Lunge (HGL) med afdelingsleder Jacob Flintholm i spidsen, som har søgt Friluftsrådets særlige Covid-19-pulje og fået mulighed for at købe de nye SUB Boards.

Friluftsvejleder Klaus Larsen, tidligere ansat i blandt andet OKK-center i Kanalstræde, er manden, som vil instruere de unge i at padle og balancere på de oppustelige boards.

- Der er lagt op til nogle sjove oplevelser på vandet i trygge rammer, for man kan lave alt fra stafet til yoga på et paddle board. Det er kun fantasien, der sætter grænser, siger Klaus Larsen, der sammen med Jacob Flintholm var hurtig til at omdøbe SUB'et til »Seje Unge Padler« som navnet på den nye aktivitet.

Klaus Larsen fortæller, at alle bliver udstyret med en redningsvest. Det er samtidig en forudsætning, at man kan svømme og ikke er bange for vand, hvis man vil deltage i aktiviteten.

- Vi vil også være afhængige af vejrforholdene, hvor det i sidste ende er vejret, som bestemmer, om vi kan komme på vandet. Vindstyrken må som tommelfingerregel ikke være over 6 m/s, men vindretningen og deltagernes forudsætninger indgår også i overvejelserne. Hvis vi har en blæsende dag, og der står to unge i alderen 16 til 20 år, og vi har en god dialog, kan det måske godt lade sig gøre at komme ud, mens det vil være et no go med 10 personer i den samme situation, forklarer Klaus Larsen.

Instruktionen foregår i timeskift, og man kan bare dukke op, mellem 12 og 17, hvis man har lyst til at padle med. Det er også muligt med tilmelding på hgl@holb.dk, en mulighed som primært retter sig mod større grupper, der gerne vil være sikre på, at de kan træne sammen:

- Vi foretrækker, at man bare dukker op. På den måde kommer der ikke propper i flowet, hvor tilmeldingerne kan forhindre, at unge på stranden eller ved søbadet kommer hen og melder sig spontant, slutter Jacob Flintholm.

Der er mere info på www.ungholbaek.dk.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk