19. oktober 2021
Kommunens køkken skal ikke lægge lagkage sammen til de 75-åriges årlige fælles fødselsdagsarrangement. Sundhedsvejlederne har travlt med at afvikle en pukkel af forebyggende hjemmebesøg efter coronapandemi og sygeplejerskesstrejke. Foto: Anders Ole Olsen
Kommunens køkken skal ikke lægge lagkage sammen til de 75-åriges årlige fælles fødselsdagsarrangement. Sundhedsvejlederne har travlt med at afvikle en pukkel af forebyggende hjemmebesøg efter coronapandemi og sygeplejerskesstrejke. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen kaffe og kage til 75-årige.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen kaffe og kage til 75-årige.
Holbæk - 10. september 2021 kl. 18:25
Af Margit Pedersen

Aflyst. Der bliver ingen kaffe og lagkage, hygge og information om forskellige tilbud til ældre i år. Det forebyggende fælles arrangement for alle 75-årige i kommunen bliver i stedet holdt i 2022. Det giver sundhedsvejlederne tid til at afvikle bunken af sager og besøge de ældre holbækkere, der har sagt ja tak til et forebyggende hjemmebesøg.

Først betød coronapandemien og nu 10 ugers sygeplejerskestrejke, at ventelisten til et besøg i eget hjem voksede og lige nu er på cirka 400 borgere over 65 år.
De har alle et lovkrav på at få besøg, og administrationen har fået ældre- og sundhedsudvalgets godkendelse til at fokusere på hjemmebesøgene fremfor de fælles arrangementer.

I foråret 2022 bliver alle, der fyldte 75 år i 2021, inviteret til et arrangement på de aktive centre i kommunen. I efteråret er der arrangementer for alle, der er fyldt eller fylder 75 år i 2022.
På den måde opfylder kommunen sin forpligtelse til at tilbyde alle 75-årige vejledning.

Men nogle bliver »snydt« for fællesmøde, kaffe og kage.
På grund af Covid-19 blev arrangementet i 2020 udskudt til foråret 2020. Men da der stadig var pandemi og smitterisiko, blev fødselsdagsarrangementet aflyst, fordi det ville være uforsvarligt at samle 800 75-årige på de aktive centre.

I stedet har 2020's fødselarer fået tilbud om et besøg af en sundhedsvejleder i eget hjem, og det har været med til at øge ventelisten, bemærker Lene Magnussen, direktør for området Aktiv hele livet.
Det fælles arrangement på de aktive centre er tæt på borgerne og giver kommunen mulighed for at fortælle om tilbud og service til ældre.

Samtidig får brugerrådene på de aktive centre mulighed for at præsentere centrene og aktiviteterne i håb om, at flere vil benytte sig af muligheden for at møde andre og være aktive.

De forebyggende hjemmebesøg skal afdække borgeres livssituation. Hvordan klarer de sig, og hvad kan kommunen tilbyde af for eksempel træning for at kunne blive i eget hjem med mindst mulig hjælp?

Kommunerne skal ifølge servicelovens paragraf 79a tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle 82-årige.
Alle der fylder 75 år og 80 år skal have et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, men kommunen kan vælge som i Holbæk at holde fælles arrangementer, der kræver færre medarbejderresurser.
Alle 70-årige, der bor alene, skal også have tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, det samme skal borgere mellem 65 og 81 år med risiko for nedsat funktionsevne socialt, fysisk og mentalt.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk