23. november 2020
Ingen adgang til spor 1 på grund af gravearbejde i forbindelse med udskiftning af en membran. Der er heller ingen grund til at ville op på perronen, for der kører ingen tog i de to weekender. Foto: Margit Pedersen
Ingen adgang til spor 1 på grund af gravearbejde i forbindelse med udskiftning af en membran. Der er heller ingen grund til at ville op på perronen, for der kører ingen tog i de to weekender. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen adgang til spor 1 på grund af gravearbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen adgang til spor 1 på grund af gravearbejde
Holbæk - 29. oktober 2020 kl. 16:34
Af Margit Pedersen

I en måned vil der blive gravet og arbejdet på perronen til spor 1 på Holbæk Station. Det sker, fordi en utæt membran skal skiftes ud. Der vil køre tog som normalt i hele perioden bortset fra den kommende weekend og næste weekend, hvor der ikke vil være adgang til perronen.

Der er heller ingen grund til at ville op på perronen den 31. oktober og 1. november og 7. og 8. november.
For der kører ikke tog til og fra Holbæk Station i de to weekender. Togene er i forvejen erstattet af togbusser.Det gælder også på Odsherredbanen, hvor der kører bus mellem stoppestederne Stenhus og Holbæk Station hele dagen de to weekender.

Lukningen for adgang til perronen er koordineret med broarbejder i forbindelse med elektrificeringen af Nordvestbanen.
Her er det nødvendigt af hensyn til arbejdet i perioder at erstatte tog med togbusser mellem Vipperød, Holbæk og Regstrup.

Arbejdsplads afspærres

Under arbejdet med at udskifte membranen standser togene lidt tættere på Odsherredbanens spor.
- Det kan ikke undgås, at gravearbejdet giver mindre plads at færdes på for passagerer til og fra togene. For at undgå ulykker bliver arbejdspladsen spærret og dækket af, understreger Niels Dam, chef for bygherre og entreprise i DSB Ejendomme.
Det mest pladskrævende arbejde er derfor lagt i de weekender, hvor der ikke kører tog, tilføjer han.

Der har et stykke tid været indsivning af overfladevand i cykelkælderen over for trappen til spor 1, fordi membranen er utæt. Da et stykke af membranen ligger under perronen, skal der graves og fjernes et lag beton.
- Det er i virkeligheden som et utæt tag. Man ordner taget, hvor der siver vand ind og ned. Her er taget bare et stykke af perronen, forklarer Niels Dam.

Arbejdet udføres af Aarsleff Rail for DSB, som ejer cykelkælderen.
Perronen er Banedanmarks, men i det her tilfælde hænger arbejdet så tæt sammen, at DSB også her er bygherren.
Membranen er en slags vandtæt dug, som skiftes ud, bemærker Niels Dam. Og det arbejde skønnes til at vare en måneds tid fra 30. oktober til 27. november.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk