24. oktober 2021
Socialområdet har igen i år haft en stigning i udgifterne og underskuddet skal nu findes via generelle besparelser. Foto: Per Christensen
Socialområdet har igen i år haft en stigning i udgifterne og underskuddet skal nu findes via generelle besparelser. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Igen merforbrug på socialområdet: En uriaspost at være formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen merforbrug på socialområdet: En uriaspost at være formand
Holbæk - 23. september 2021 kl. 21:10
Af Pernille Rohde

Det er nu tredje år i træk, at der er et merforbrug på socialområdet. Og det blev der sat fokus på, da Kommunalbestyrelsen holdt møde onsdag aften. Her godkendte politikerne blandt andet budgetrevision 3. Udgifterne på socialområdet overstiger budgettet og da året efterhånden er så fremskredent, at det ikke er muligt at indføre handleplaner, der kan nå at virke, lyder anbefalingen fra administrationen, at man bredt i hele kommunen holder igen med ansættelser og indkøb resten af året og den følger politikerne, dog med visse differentieringer.

Lars Qvist (S) lagde ud med at kommentere sagen:

- Vi har brugt 22 mio. kr. mere end servicerammen tillader og det svarer til, hvad socialområdet har brugt for meget. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke nå andet end at finde pengene og komme i mål. Det er nu tredje år i træk, at der er et merforbrug på socialområdet. På de tre år har vi brugt 70 mio. mere end der var afsat. Vi har allerede gjort meget for at rette op, vi har ansat en chef på området og har haft stort fokus. Men der skal findes en vedvarende løsning, sagde Lars Qvist.

Camilla Hove Lund (V) gav udtryk for, at der ikke bør spares på områder, hvor det vil gøre for ondt.

- Vi er nødt til at indføre en generel tilbageholdenhed, men der er områder, hvor man ikke kan vente med at ansætte medarbejdere, blandt andet på børne- og ældreområdet. Det ærgrer mig, at vi ikke er kommet i mål med at lave en stor nok buffer, da vi lavede budget. Vi må være mere fornuftige ved næste års budget, sagde hun.

Ikke os der bestemmer

Bente Röttig (SF), der er formand for Socialudvalget, kaldte det for en 'uriaspost'.

- Det er ikke os, der bestemmer, hvad borgerne skal have. Det er lovreguleret og antallet af borgere, der har behov for hjælp, er blevet større. Det gælder ikke kun i Holbæk men også mange andre steder. Og borgerne skal have det, loven siger. Det er kun de forebyggende opgaver, der kan gøre det billigere. sagde hun og sendte en ikke særligt venlig hilsen til de regeringer, der har siddet siden 2007, hvor området blev lagt ud i kommunerne.

- Regeringerne har lovet mere finansiering. men området bliver ved med at være underfinansieret, sagde hun.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) benyttede lejligheden til at rose socialudvalgsformanden.

- Jeg har rigtig mange gange bedt dig om at se på udviklingen, fordi det gik skævt og du har hver gang gjort en kæmpe indsats. Tak for det store arbejde til hele udvalgt - I har gjort det godt, men det er ikke nemt, sagde hun.

Enhedslistens Karen Thestrup Clausen var enig i, at området er underbudgetteret.

Hun bakkede op om, at der differentieres, når de 22 mio. kr. skal spares.

- Vi har så stor mangel på ansatte på ældreområdet, så hvis vi får nogle gode ansøgere, skal vi ikke sige nej, sagde hun.

Og så nævnte hun et ønske om større mulighed for selv at styre den kommunale økonomi..

- Hvis vi ønsker, at kommunen skal kunne styre selv, må vi sætte os op imod serviceloftet. Vi må ikke bare hæve skatten. Ønsker man kommunalt selvstyre, må man vise det, sagde hun.

Færre ankesager

Rasmus Brandstrup Larsen (V) var ikke overraskende uenig.

- Løsningen er ikke bare at sige 'send flere penge' Vi er nødt til også at se på, om vores medarbejdere er dygtige nok. Det er en kompleks lovgivning og vi skal blandt andet kunne gennemskue, hvor det er, vi sparer henne, når vi viser mådehold. Vi skal have færre ankesager, for vi bruger for mange ressourcer på det. Og måske skyldes det, at der er noget galt med kompetencerne på området, sagde han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk