24. oktober 2021
41-årige Maria Støtt Jensen fra Regstrup har været med at til sætte gang i Folkebevægelsen for Frihed der mener, at corona-restriktionerne går ud over borgernes frihedsrettigheder.
41-årige Maria Støtt Jensen fra Regstrup har været med at til sætte gang i Folkebevægelsen for Frihed der mener, at corona-restriktionerne går ud over borgernes frihedsrettigheder.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I front for ny folkebevægelse: - Jeg er ikke specielt aktivistisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I front for ny folkebevægelse: - Jeg er ikke specielt aktivistisk
Holbæk - 06. december 2020 kl. 17:57
Af Morten D. Christensen

Da statsminister Mette Frederiksen (S) om aftenen den 11. marts i år med alvorstung mine holdt det historisk skelsættende pressemøde, hvor hun proklamerede nedlukning af store dele af samfundet for at mindske spredning af covid-19, så Maria Støtt Jensen fra Regstrup bekymret med.

Hendes bekymring gik dog mere på kuren end på selve sygdommen. Den hastebehandlede opdatering af epidemiloven, som allerede dagen efter blev vedtaget i enstemmighed i Folketinget, var efter Maria Støtt Jensens opfattelse et langt større problem end coronavirus, som hun ikke anser for mere dødelig end en almindelig influenza.

- Med regeringens retorik om, at det var en ekstraordinær situation, så vidste jeg godt, at det handlede om, at man ville lave indgreb i borgernes grundlovssikrede rettigheder. Jeg blev meget skræmt over de muligheder for blandt andet tvangsvaccination og tvangsisolation, der blev hastet igennem, fortæller Maria Støtt Jensen.

Folkebevægelse opstod

Den 41-årige kvinde fra Regstrup er ikke alene med sin oplevelse af, at frihedsrettigheder og retssikkerhed er blevet sat på prøve, og siden foråret er Folkebevægelsen for Frihed vokset frem.

Maria Støtt Jensen har været en af de drivende kræfter i bevægelsen, der blandt andet har arrangeret demonstrationer på Christiansborg Slotsplads og senest en velbesøgt paneldebat i Holbæk med blandt andet læger og jurister. På Facebook har Folkebevægelsen for Friheds gruppe over 22.000 medlemmer.

For Maria Støtt Jensen begyndte det med små opslag på hendes egen Facebook under overskriften »frygt eller fakta«, hvor hun lagde oplysninger ud om covid-19 og henviste til kilderne.

Hun oplevede, at mange var interesseret i opslagene, og hun blev bekræftet i sin antagelse om, at hun ikke stod alene med sin kritiske holdning til de markante indgreb i for eksempel forsamlingsfriheden.

Grundlovsdag arrangerede Folkebevægelsen for Frihed så sin første demonstration, hvor nogle hundrede mennesker mødte op foran Christiansborg. Siden er bevægelsen vokset, og ifølge Maria Støtt Jensen er det helt almindelige mennesker, der har engageret sig.

- Jeg er ikke specielt aktivistisk, men jeg er interesseret i udviklingen i samfundet. Jeg har ikke lavet sådan noget her før, og mange af os er kendetegnet ved, at vi ikke er vant til at stille os op og tale foran en forsamling. Man tænker jo, at vi netop har grundloven til at passe på os i sådanne situationer, men jeg synes, at det her forløb har vist, at grundloven ikke bare uden videre beskytter borgerne. Og jeg tror, det har fået mange mennesker til at engagere sig i kampen for vores rettigheder, lyder det fra Maria Støtt Jensen, der er selvstændig musikbooker og dermed i en branche, der også har været hårdt ramt af restriktioner.

Oplysning om lovgivning

Folkebevægelsen for Frihed forsøger ifølge Maria Støtt Jensen blandt andet at oplyse om den megen nye lovgivning og de mange nye påbud om eksempelvis brugen af mundbind i bestemte sammenhænge, der er indført af regeringen og Folketinget i et forsøg på at begrænse spredningen af covid-19. Sidste uges paneldebat i Holbæk var et eksempel på det.

- Vi fokuserer også meget på den kommende epidemilov. Regeringens første forslag rummede nogle meget store indgreb i frihedsrettighederne i form af mulighed for at tvangsvaccinere, tvangsteste og andre former for tvang. Samtidig ville man lade det være op til sundhedsministeren - altså én mand eller én kvinde - at bestemme om en sygdom er »samfundskritisk« og dermed vil kunne udløse tvangsindgrebene. Jeg mener ikke, at det har noget at gøre med normale retsstatsprincipper, siger Maria Støtt Jensen.

Efter massiv kritik fra samtlige andre partier i Folketinget trak S-regeringen i november sit epidemilov-forslag tilbage, men der er endnu ikke fremlagt et nyt.

Den nuværende epidemilov, der altså blev vedtaget 12. marts i år, har en såkaldt »solnedgangs-klausul«, hvilket betyder, at den udløber 1. marts næste år. Derfor skal en ny epidemilov være vedtaget forinden.

- Det følger vi med i, og så må vi se, hvad et nyt udspil rummer. Men jeg synes, det er bekymrende, at regeringen med det første forslag viste, hvad man godt kunne have tænkt sig af beføjelser, lyder det fra Maria Støtt Jensen.

Folkebevægelsen for Frihed har en ny demonstration under overskriften »Hyldest til friheden« på vej. Den finder sted søndag den 13. december klokken 12 på Bertel Thorvaldsens Plads i København nær Christiansborg og er arrangeret i samarbejde med søsterbevægelsen Nordjylland For Frihed og Flemming Blicher, der blandt andet er kendt for sin skepsis over for 5G-netværk. Demonstrationen efterfølges af fakkeltog gennem København fra klokken 16.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk