3. august 2021
Søren Ussing med en af dagens patienter, en tæve af racen Broholmer. Foto: Elisa Hauerbach.
Søren Ussing med en af dagens patienter, en tæve af racen Broholmer. Foto: Elisa Hauerbach.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hunden kan vaccineres imod borreliose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hunden kan vaccineres imod borreliose
Holbæk - 14. juni 2021 kl. 20:30
Af Elisa Hauerbach

Flåtsæsonen er i fuld gang og det betyder at hunden og katten ofte får ubudne gæster, i form af flåter, med hjem, når de har været udendørs.

Den frygtede flåtbårne sygdom, borreliose, kan man vaccinere sin hund imod og det er en god ide, siger den lokale dyrlæge Søren Ussing, der er ansat hos Dyreklinikken Centrum.

Han anbefaler at man beskytter hunden med et godkendt flåtmiddel, enten som dråber, der gives i nakken på hunden eller som tabletter. Hvis man har mere end en hund eller hunden ofte bader i vandet, kan det være en god idé at give midlet som tabletter, for så er man sikker på at hunden har effektiv dækning i de tre måneder en pille virker.

- Jeg vil hverken anbefale det ene eller andet, men vi har meget gode tilbagemeldiger på tabletterne, fordi de giver sikkerhed for at hunden er dækket ind, fortæller han.

Når man har beskyttet sin hund, vil flåten dø, når den bider sig fast på hunden. Når flåten er død, svinder den ind og så kan man nemt tage den af, hvis ikke den har sluppet af sig selv. Hundens ejere skal selvfølgelig også tjekke sig selv, for mennesker er også i risiko for at få flåtbid, selvom flåterne helst vil sætte sig godt tilrette i hundens pels, hvor især de langhårede racer er meget udsatte.

I øjeblikket er der mange hvalpekuld igennem dyrlægekonsultationen hos Dyreklinikken Centrum, der ligger på Munkholmvej 49 B i Holbæk. Hvalpene kanbeskyttes med flåtmidler når de er tre måneder gamle, og det er en god ide, hvis hvalpen tumler meget rundt udendørs.

- I det hele taget er det bedst, hvis man beskytter sine dyr med de anbefalede vacciner og værnemidler, som er tilgængelige, for det er hverken sjovt for ejeren eller dyret at det bliver unødigt sygt, siger dyrlægen videre.

I forbindelse med det aktuelle hvalpeboom og det foregåendene års mange »coronahvalpe«, anbefaler han både købere og sælgere at sikre sig at hvalpen, som avleren jo kender temperamentet på, kommer hen til den rigtige familie, men også at kommende hundeejere er sikre på at det er den rigtige race, de vælger- i forhold til familiens muligheder og behov.

- Heldigvis lander de allerfleste hvalpe i de rigtige familier, men er uheldet ude og man skal ud i en omplacering, vil jeg anbefale at man afleverer hunden til et dyreinternat, for de er vant til at screene kommende hundeejere, så hundene kommer ud i gode, blivende hjem, de kan trives i, slutter Søren Ussing.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk