4. august 2020
Esther Dirksen fra Holbæk var ganske tæt på en førsteplads i frisørkonkurrencen ved DM i Skills, som lørdag er blevet afgjort i Bella Center i København. Foto: Søren Schnoor, Skills
gallery icon

Se billedserie

Esther Dirksen fra Holbæk var ganske tæt på en førsteplads i frisørkonkurrencen ved DM i Skills, som lørdag er blevet afgjort i Bella Center i København. Foto: Søren Schnoor, Skills
Foto: Skills
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbækkere gjorde god figur ved Skills

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbækkere gjorde god figur ved Skills
Opdateret 18. januar 2020 kl. 18:14
Holbæk - 18. januar 2020 kl. 18:01
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kom ingen danmarksmestre ud af det, men det var faktisk ganske tæt på for flere af de lokale Holbæk-deltagere ved DM i Skills, som lørdag eftermiddag kulminerede med kåringen af landets bedste elever og lærlinge indenfor 44 forskellige fag.

arrow Læs også: Skills-deltager bruger ferie og fridage på at øve sig

I frisørkonkurrencen nåede 20-årige Esther Dirksen fra Holbæk næsten helt til tops, fortæller hun lørdag eftermiddag til sn.dk.

- Jeg har fået at vide, at vi var to med lige mange point, og at en overdommer afgjorde det. Jeg fik derfor en andenplads, og det er jeg mega glad for, selv om jeg selvfølgelig gerne vil have vundet, siger Esther Dirksen på telefon på vej hjem fra DM i Skills, der har været holdt i Bella Center i København torsdag, fredag og lørdag.

Hun er til daglig frisørelev hos Klipin i Holbæk og elev på uddannelsesinstitutionen Next i København.

Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der lørdag eftermiddag overrakte priserne til vinderne, der alle er elever på landets erhvervsuddannelser eller i lære.

Arbejdsmiljøpriser

Også Matin Ahmadi fra Holbæk fortæller, at han fik en andenplads i konkurrencen for tekniske isolatører. Han er elev på EUC Nordvestsjælland og i lære hos LM Isolering i Roskilde.

Men han vandt faktisk en pris - nemlig Arbejdsmiljøprisen, som gives til de konkurrencedeltagere inden for hvert fag, som har været »bedst til at tage hensyn til alt fra orden og ryddelighed til arbejdsstillinger og værnemidler i deres arbejde«.

Det var beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der overrakte Arbejdsmiljøprisen til 15 forskellige deltagere.

- Jeg er meget glad for den pris og for min andenplads. Det var været fint at være med i Skills. Tiden er mest gået med at lave mine egne ting, så jeg har ikke nået at se så meget andet, siger Matin Ahmadi.

Foruden ham blev også to andre elever på EUC Nordvestsjælland, alubygger-elev Heine Reimer Justesen og glarmesterelev Nicolaj Vandet Larsen, tildelt Arbejdsmiljøprisen i deres fag.

Flere vindere fra EUC

Der drysser også vinderstøv over det nordvestsjællandske-område af andre årsager. Marck Christian Sørensen, der er fra Fredericia, men som er alubygger-elev på EUC Nordvestsjælland, vandt DM-titlen blandt alubyggerne.

Det samme gjorde Daniel Poulsen, Skive, som går på glarmesteruddannelsen hos EUC Nordvestsjælland.

Og endelig kan Vognmandsforretningen Mogens Jensen A/S i Lunderød ved Tølløse bryste sig af, at deres elev, Mathias Erforth Hinrichsen fra Roskilde, nu er kåret til dansk Skills-mester blandt lastvognsmekanikerne.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk