21. september 2019
Martin Hoffmann er 36 år og arbejder til daglig som lektor på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
gallery icon

Se billedserie

Martin Hoffmann er 36 år og arbejder til daglig som lektor på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbækker med ph.d. om pædagogik bag tremmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbækker med ph.d. om pædagogik bag tremmer
Holbæk - 12. oktober 2018 kl. 15:07
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rundt omkring i landet ligger otte sikrede institutioner for unge i alderen 15-17 år. Her bliver der anbragt unge, der har begået, eller er mistænkt for at have begået, grov kriminalitet. Eller unge, som der anses for at være til fare for sig selv eller andre. Kundby-pigen kom eksempelvis på en af disse institutioner.

De fysiske rammer på institutionerne er meget lig fængsler. Her er videoovervågning, bygningerne er omkranset af pigtrådshegn, og de unge bliver låst inde på deres værelser over natten. Trods rammerne er det målet med opholdene, at de unge gennem en pædagogisk indsats skal blive bedre samfundsborgere.

Men hvordan fungerer pædagogik i rammer, der minder om et rigtigt fængsel? Det spørgsmål stiller Martin Hoffmann, der er bosat i Holbæk, i den ph.d.-afhandling fra Roskilde Universitet med titlen »Pædagogik bag tremmer«, som han netop har afleveret.

- Min afhandling handler om, hvordan vi kan forstå den historiske modsætning mellem kontrol på den ene side og de pædagogiske intentioner om at ville lave forandring for de unge på den anden side, forklarer Martin Hoffmann og fortsætter:

- Før troede man, at straf alene, også korporlig, ville ændre den unge. Siden har vi blandt andet tiltrådt FN's børnekonvention (i 1991, red.), og i dag er målet med ophold på de sikrede institutioner rehabilitering gennem samtale, uddyber han.

Som led i sin afhandling har han on and off tilbragt et år som fluen på væggen i en sikret institution på Sjælland, som er anonymiseret i hans afhandling. I institutionerne planlægges de unges tid for dem med blandt andet forskellige værksteder, hvor hensigten kan være at skabe interesse for forskellige håndværk. I realiteten kan disse værksteder dog have den modsatte effekt, forklarer Martin Hoffmann.

- Jeg deltog i et værksted, hvor vi skulle lave smykker. Kedsomheden blandt de unge skreg til himlen, og mit indtryk er, at værkstederne som pædagogiske metoder kan give bagslag. De tvinges ned over de unge og bliver dermed noget, der skal udholdes på samme linje som selve opholdet på institutionen, forklarer han.

Flere unge har fortalt ham om søvnproblemer, hvilket intensiverer oplevelsen af at være i et fængsel, fordi de er låst inde om natten.

- Jeg mener godt, man kan sammenligne deres følelse med at sidde isolationsfængslet. Det er jo reelt det, de gør, fra døren smækker til deres værelse om aftenen, og til de slippes ud igen om morgenerne. Generelt sender den arkitektoniske udformning af institutionerne tydelige signaler om, at her er du i fængsel, forklarer han.

Det er et problem, fordi det »sporer de unge ind i kriminalitet«, forklarer Martin Hoffmann. Et problem, der aktuelt er blevet intensiveret med regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets nylige lovforslag om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvori det foreslås, at børn helt ned til tiårs-alderen skal kunne anbringes på en sikret institution.

- Får man først skabt en identitet hos 10-15 år gamle børn som værende kriminelle, sporer man de unge ind i kriminalitet, siger Martin Hoffmann.

Han anerkender, at der selvfølgelig skal være sanktioner over for disse unge. Spørgsmålet er, om det er de rigtige sanktioner, man tager i brug.

- Er det eksempelvis nødvendigt at have alle disse unge låst inde? Jeg tror, der ligger et potentiale i at gøre bedre brug af de unges lokalmiljø. Mange kommer selvfølgelig fra problemfyldte hjem, men de fleste har altid en eller anden i sit netværk, som er en god indflydelse. I dag sendes de unge nogle gange til institutioner andre steder i landet. Men når de kommer ud, vender de jo tilbage til deres lokalmiljø, så hvorfor ikke inddrage de positive elementer derfra, spørger forskeren.

En pædagogisk metode, der også har vist gode resultater uden for institutionernes mure, er mentorordninger.

- Det er noget, der har været en succes i København, og som med fordel kunne udbredes, fortæller han.

Martin Hoffmann forsvarer sin ph.d.-afhandling den 9. november.

Fakta:
Der findes otte sikrede institutioner i Danmark med plads til 106 unge i alderen 15-17 år.


To af dem ligger i Region Sjælland - Bakkegården i Nykøbing Sjælland og Stevnsfortet i Rødvig i Stevns Kommune.


I 2017var der 572 anbringelser på landsplan. De unge tilbragte i gennemsnit 63 dage på institutionerne.


527 af de anbragte i 2017 var drenge, mens 45 var piger.


I 2017 havde Holbæk Kommune otte unge anbragt på sikrede institutioner. I år er tallet indtil videre fire unge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk