19. september 2018
Sådan så pladsen ud inden folk begyndte at dukke op Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Sådan så pladsen ud inden folk begyndte at dukke op Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk fik sin housefestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk fik sin housefestival
Opdateret 14. august 2018 kl. 15:00
Holbæk - 14. august 2018 kl. 14:38
Af Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bystranden i Holbæk var i lørdags omdannet til et beachhouseparty, da byens nye festival Holbæk House afholdte festival for første gang. Arrangørerne var Holbæk Radio, som havde slået sig sammen med en række lokale DJ´s og frivillige. De regnede, inden festivalen med, at der ville komme mellem 300 og 500 mennesker. Den udregning viste sig at være korrekt, da omkring 300 mennesker kom og gik i løbet af festivalen. Det kedelige bygevejr satte dog en stopper for den helt store fest.

- Vi kommer ud med et lille underskud på 8000 kr. Hvilket vi tilskriver det dårlige vejr. Havde solen skinnet hele dagen, så var vi kommet ud med et plus på kontoen, siger Stefan Sabransky, som er en af arrangørerne bag festivalen.

Et af de spændende spørgsmål inden festivalens start, var om Holbæk ville tage imod den specielle musikgenre. Det viste sig hurtigt, at det ville de.

- Vi fik masser af positive vibes fra folk på pladsen. De gav udtryk for, at vi havde fat i noget ,og at housemusikken havde overrasket dem i positiv grad.

Det var dog ikke alle, som var positivt stemt overfor den nye festival. En af dem var Peter Eismark.

- Det var et forfærdeligt spetakel. Jeg håber, at var en engangs-forestilling, for det var da ikke til at holde ud, siger han.

Arrangørerne har ikke mistet modet og vil gerne arbejde for, at housemusikken igen skal have sin egen festival i Holbæk.

- Vi har fået blod på tanden og klør fortsat på, men lige nu og her skal det hele lige bundfælde sig. Vi har knoklet, og vi er tilfredse med den første festival, afslutter Stefan Sabransky.

De arbejder på, at den næste festival skal holdes indendøre. Tidspunktet har de endnu ikke besluttet, men der har været løs snak om en vinterfest, som skal afslutte 2018 med et brag. Hvis det ikke kan nås, håber de på, at festivalen kan genoplives til næste sommer. Det er målet og ambitionen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk