18. oktober 2019
På Jyderup Højskole er der glæde over købet af Sølyst. Her er det forstander Poul-Henrik Jensen.Foto: Elisa Hauerbach
På Jyderup Højskole er der glæde over købet af Sølyst. Her er det forstander Poul-Henrik Jensen.Foto: Elisa Hauerbach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højskole har købt Sølyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskole har købt Sølyst
Opdateret 20. maj 2019 kl. 19:09
Holbæk - 20. maj 2019 kl. 13:03
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jyderup Højskole er blevet ejer af Sølyst og den nærliggende bygning, der tidligere indeholdt Børnehaven Sølyst.

Højskolen har købt ejendommen for 1,9 millioner kroner af Holbæk Kommune.

Fra købsprisen skal dog trækkes 370.000 kroner, som højskolen hidtil har brugt på at forbedre Sølyst.

Købet af stedet er noget, der betyder meget for Jyderup Højskole.

- Det er jo noget, vi har arbejdet for i seks år. Så det vækker naturligvis glæde, at det endelig er lykkedes for os, fortæller Knud Vilby, der er formand for højskolens bestyrelse.

Han forklarer, at med købet får højskolen større muligheder for at skaffe penge til forbedringer af Sølyst.

- Nu kan vi søge fonde, og vi har bedre mulighed for at låne penge, fordi vi kan stille Sølyst som sikkerhed, siger han.

Højskolen skal nu i gang med at lave en prioriteringsliste, for der er nok at bruge penge på, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- For eksempel er vores værelser ikke up to date i forhold til andre højskoler, så det skal der gøres noget ved. Men vi har også andre ønsker. Blandt andet har vi tidligere fået et tilbud om at få opvarmet højskolen med søvarme fra Skarresø, så det skal vi have kigget på igen, fortæller Knud Vilby.

Derudover skal der også bruges penge på at renovere den tidligere børnehavebygning, som er ramt af skimmelsvamp og derfor ikke må bruges, før svampen er væk.

I forbindelse med højskolens køb af Sølyst er det aftalt med Holbæk Kommune, at kommunen har forkøbsret til stedet, hvis der sker et salg med henblik på anden anvendelse end højskole.

- Det passer os meget godt. Vi har ikke noget ønske om, at der skal være andet end højskole på stedet, lyder det fra Knud Vilby.

Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), er ligeledes posi- tiv.

- Jeg er meget tilfreds med, at aftalen med højskolen er indgået. Og jeg tror, at det vil komme til at gavne Jyderup som lokalsamfund, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk