13. juni 2021
Nogle skibsmus og dagligt møde med Anna Møller som ansat på havnen blev til en bog med historier om den 115 år gamle galease. Nu er Morten Clement forfatter og klar til at sælge sin bog i  forbindelse overdragelsen af Anna Møller til Nationalmuseet på fredag.
gallery icon

Se billedserie

Nogle skibsmus og dagligt møde med Anna Møller som ansat på havnen blev til en bog med historier om den 115 år gamle galease. Nu er Morten Clement forfatter og klar til at sælge sin bog i forbindelse overdragelsen af Anna Møller til Nationalmuseet på fredag.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historier og anekdoter om en smuk gammel dame

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historier og anekdoter om en smuk gammel dame
Holbæk - 09. juni 2021 kl. 08:57
Af Margit Pedersen

Anna Møller kom først, den 115 år gamle galease blev søsat 21. maj, og på fredag overdrages skibet fra A.P. Møller Fonden til Nationalmuseet. Det er en passende dag at søsætte en bog med historier og skrøner om livet på den smukke gamle dame., der er restaureret i Holbæk.

Forfatter til »Anna Møller af Svendborg - skibshistorier og anekdoter fra livet om bord på en gammel galease« er skrevet af Morten Clement, Jyderup.
Målet var at udkomme samme dag som Anna Møllers søsætning, men da var bogen endnu ikke færdigtrykt.

I stedet er han på plads med sin bog og sine drejede skibsmus af 250 år gammelt egetræ fra Anna Møller på overdragelsesdagen.
Det er passende på en festdag med fint besøg, taler og musik, konstaterer han.
- Det har været en hård fødsel, det har taget tid at samle historier og billeder ind, men også sjovt. Lige nu gør jeg det ikke igen, men planen er med tiden at skrive en bog om trædrejning, siger Morten Clement.

Han kan nu skrive forfatter på cv'e, hvor der også står trædrejer, ansat i Holbæks havneadministration og uddannet i Holbæk Trælast på havnen. Det blev til Silvan, i hvis ene hal Anna Møller de sidste fem år har ligget for at blive restaureret.

Nu skal hun ud at sejle, og Morten Clement håber, at første oplag på 500 bøger bliver udsolgt, så overskuddet kan gå til vedligeholdelsen af galeasen.
Han er som mange andre blevet glad for Anna Møller og glæder sig over, hun får base i Holbæk Havn sammen med andre af Nationalmuseets træskibe.

Ud over at sælge - og signere - sin bog fredag fra 13.30 til 15.30 er Morten Clement i Bog & Ide i Ahlgade om lørdagen fra 10 til 12.
Er man ikke lige i nærheden, kan de sande og knap så sande historier købes i begge Bog & Ide butikker i Holbæk og Suri på havnen, ligesom han forventer at have bogen til salg på Holbæk Museum.

Salgssteder følger Anna Møllers historie. Hun blev bygget som Esther af Lohals, solgt og fik navnet Esther af Nakskov og siden købt af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål. Hun blev omdøbt til Anna Møller af Svendborg og er nu med i Nationalmuseets flåde.
Derfor kan bogen købes i bogbutikker i Svendborg, Rudkøbing, Nakskov, Maribo og måske Søfartsmuseet i Marstal.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk