20. oktober 2018
Orø Kro skal næste år lægge lokaler til et af Holbæk Kommunalbestyrelses møder. Foto: Christian Mikkelsen
Orø Kro skal næste år lægge lokaler til et af Holbæk Kommunalbestyrelses møder. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mikkelsen (Mik)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her skal kommunalbestyrelsen holde møder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her skal kommunalbestyrelsen holde møder
Holbæk - 12. oktober 2018 kl. 16:39
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 2019 skal tre af Holbæk Kommunalbestyrelses møder flyttes væk fra rådhuset i Holbæk og ud i et af kommunens lokalområder. Og alt tyder på, at det bliver Orø, Mørkøv og Svinninge, som får besøg af de 31 lokalpolitikere.

Det er projektudvalget for lokal udvikling, der har anbefalet, at møderne skal holdes på Orø Kro, i Mørkøv Hallen og i den gamle maskinhal hos Seas-NVE i Svinninge. Økonomiudvalget har bakket op om den anbefaling og har indstillet til kommunalbestyrelsen, at møderne holdes de tre steder. Det er i sidste ende kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse.

I økonomiudvalget var alle dog enige om at tage turen til Orø og Mørkøv, men Enhedslisten var ikke enig i, at Svinninge skal være værtsby. Partiet ser hellere, at der bliver holdt et kommunalbestyrelsesmøde i Tølløse.

I august besluttede et flertal i Holbæk Kommunalbestyrelse, at de månedlige møder i 2019 skal flyttes ud i lokalområderne tre gange som en forsøgsordning. Der er efterfølgende blevet sendt invitationer ud til foreninger, virksomhedsejere og borgere i Holbæk Kommune med henblik på at få dem til at byde ind med egnede lokaler og eventuelle forslag til dialogmøder inden selve kommunalbestyrelsesmødet.

Holbæk Kommune har modtaget 10 ansøgninger om værtskabet, og projektudvalget har peget på de tre nævnte steder.

Det er endnu uvist, hvornår de tre møder i lokalområderne skal holdes i 2019.

Læs mere i dagbladet Nordvestnyt fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk