23. februar 2019
Pia Olsen Dyhr ved sommerhuset på Orø.Privatfoto
Pia Olsen Dyhr ved sommerhuset på Orø.Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her har SF's formand fået sommerhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her har SF's formand fået sommerhus
Holbæk - 18. januar 2019 kl. 06:29
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I begyndelsen af året er der formentlig nogle lokale, som er stødt på SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i den lokale brugs.

For folketingspolitikeren har sammen med sin mand købt et fritidshus ned til vandet med udsigt til Østerløb og Hammer Bakke.

At det lige blev Orø, som parret endte på, er ikke helt tilfældigt.

- Da vi begyndte at kigge på sommerhus for flere år siden, overvejede vi meget Orø, men kunne ikke finde et hus, der passede til os. Så det endte med, at vi købte et på Tuse Næs. Men sidste sommer dukkede det perfekte fritidshus op på Orø, og så købte vi det og solgte det andet på Tuse Næs, fortæller Pia Olsen Dyhr.

For hende handler det først og fremmest om roen og freden, at hun har valgt Orø.

- Når man som jeg er aktiv politiker med arbejdsuger, der ind imellem kan nærme sig 70 og 80 timer, er det vigtigt at kunne finde ro og lade batteriet op. Og her er Orø perfekt. Man bliver ikke forstyrret hele tiden, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan allerede mærke, hvordan hjerterytmen falder, når jeg sidder på færgen. Og så bliver man samtidig mere afhængig af vejr og vind. Jeg skulle for eksempel for nylig have været interviewet i TV-byen. Men på grund af stormen, blev færgen indstillet, og så måtte jeg jo blive på Orø. Det var egentlig meget rart, fortæller Pia Olsen Dyhr.

Sommerhuset ligger lige ned til vandet og et stykke fra andre beboelser.

- Vi kan være os selv, og hvis vi så ønsker andres selskab, kan vi selv opsøge det. Og det er vigtigt som Folketingspolitiker at forlade boblen på Christiansborg og komme ud i det virkelige liv, fortæller hun.

Stod det til Pia Olsen Dyhr, så flyttede hele familien til Orø for at bo der hele året.

- Vi kunne godt tænke os at flytte permanent til Orø, men vores datter på 12 er ikke interesseret i at flytte nogle steder hen, selv om vi har forsøgt at overbevise hende. Men så må vi vente, til hun er fløjet fra reden, fortæller Pia Olsen Dyhr.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk