4. juni 2020
Henrik Halby har ikke bare lagt sit misbrug bag sig, men lever i dag et sundt liv. Blandt andet vinterbader han fra Søbadet Venedig i Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Halby har ikke bare lagt sit misbrug bag sig, men lever i dag et sundt liv. Blandt andet vinterbader han fra Søbadet Venedig i Holbæk.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Henrik kom ud på den anden side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik kom ud på den anden side
Holbæk - 03. april 2020 kl. 18:50
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har stået på scenen sammen med sin datter og fortalt om sit liv som misbruger af alkohol og kokain. Nu har han været ædru i 18 år og bruger sin tid på at hjælpe andre ud af deres misbrug.

I morgen lørdag kan han fejre sin 60-års fødselsdag.

For 20 år siden så det ellers ikke ud til, at Henrik Halby nogensinde ville runde de seks årtier. Midt i et massivt misbrug og med flere selvmordsforsøg bag sig handlede hele hans liv om den næste øl og den næste bane kokain.

Han drak og sniffede en lovende karriere væk inden for teaterverdenen, hvor han blandt andet var produktionsleder for Linie 3 i 1992.

Men en dag kom vendepunktet.
- Jeg sad i en lejlighed sammen med andre mænd og drak og sniffede kokain. En af dem havde slæbt sin lille søn med, der kravlede rundt på gulvet med ikke andet end en ble på. Et par unge mænd kom for at købe hash, og en af de andre mænd gav dem rygeheroin. Da var der et eller andet, der klikkede inden i mig, og jeg tænkte: Hvad laver jeg her? fortæller han.

Det bedste i anden række

Han endte endnu en gang på et misbrugscenter, men denne gang holdt han fast, og det lykkedes ham at undgå et tilbagefald.

- Det gik først der rigtigt op for mig, hvad mit misbrug havde gjort ved min familie. Min kone Lisbeth og vores to børn, Julie og Kristian. De var jo det bedste i mit liv, og alligevel kom de i anden række i forhold til alkohol og kokain, fortæller Henrik Halby.

Hans egen opvækst var præget af en alkoholiseret far, og Henrik Halby havde svoret, at han aldrig ville blive som sin far. Alligevel endte det sådan.

Men nu er han kommet ud på den anden side. Han har stadigvæk sin familie, og i dag bruger han sin tid på at give professionel hjælp til andre familier, som er kommet i samme situation.

»Ultimatum«

- I dag har jeg nok hjulpet 100 familier med at komme videre, fortæller han.

Henrik Halby tager også rundt og holder foredrag. Og derudover tager han og datteren Julie rundt med et teaterstykke »Ultimatum«, der tager udgangspunkt i deres liv, da hun var et barn.

- Det er sindssygt hårdt for både Julie og jeg at stå sammen på scenen. For vi er ikke bare et par skuespillere, der spiller nogle roller. Det er vores liv, vi gennemspiller igen og igen, og hver gang rejser vi tilbage i tiden, fortæller Henrik Halby.

De er dog begge klar til at stille op igen, fordi det kan være med til at hjælpe andre mennesker.

- Jeg har talt med både mænd og kvinder, som har set vores forestilling og efterfølgende er gået i behandling, fordi de så sig selv på scenen. Derfor er det vigtigt, at Julie og jeg fortsætter. At vi viser, at det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side for både misbrugeren og misbrugerens familie, fortæller Henrik Halby.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk