16. november 2018
Udover at studere motiverne har Claus Jørgensen Muldstrup også kigget på hvilke farver, som kalkmaleriet indeholder. - Det består af fire farver, murstens-gul og -rød, sort og kalkhvid. Normalt har man også kunne benytte blå farve, men det har jeg ikke fundet i kalkmaleriet, forklarer kunstneren. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Udover at studere motiverne har Claus Jørgensen Muldstrup også kigget på hvilke farver, som kalkmaleriet indeholder. - Det består af fire farver, murstens-gul og -rød, sort og kalkhvid. Normalt har man også kunne benytte blå farve, men det har jeg ikke fundet i kalkmaleriet, forklarer kunstneren. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helgengrav blev kortvarigt vist frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helgengrav blev kortvarigt vist frem
Holbæk - 16. august 2018 kl. 10:08
Af Yngve Saxil Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunstner Claus Jørgensen Muldstrup fra Jyderup har i flere måneder arbejdet intensivt på at genskabe Erik Plovpennings helgengrav, som den oprindeligt har set ud, mens den stod i Sct. Bendts Kirke i Ringsted.

arrow Læs også: Kunsten at genskabe fortiden

I formiddag kunne kunstneren så endelig løfte sløret for, hvordan den endelige sarkofag er kommet til at se ud.

Foran en lille skare af kirkens folk og middelalderfestivalens skuespillere, hev han de beskyttende lagner og plastik af sarkofagen.

Siden avisen så sarkofagen første gang for et par uger siden, har Claus Jørgensen Muldstrup haft travlt med at trække de sidste farver på sarkofagen op med sort, så alle motiverne fremstår klart og tydeligt.

- Noget af det mest interessante ved sarkofagen er, at alle elementer, man ser, er taget fra kalkmaleriet, der hænger i loftet af kirken, fortalte Claus Jørgensen Muldstrup, da han præsenterede sarkofagen.

- Jeg har ligget og studeret kalkmaleriet med en kikkert, og så er der dukket interessante motiver op, som jeg har gjort brug af på sarkofagen. Der er så mange gode ideer i kalkmaleriet, som jeg har brugt og har bygget videre på.

En del af motiverne på kalkmalerierne står ikke særligt skarpt længere og derfor er en del af motiverne også blevet til på baggrund af diverse eksperters tolkning af maleriet.

Efter præsentationen blev sarkofagen pakket ind igen og placeret et diskret sted i kirken, da kirkerummet fortsat skal benyttes til normale kirkelige handlinger.

På lørdag den 18. august kan man dog få fornøjelsen af at se sarkofagen, når den bliver indviet klokken 17.

Martin Pavon, der er middelalderarkæolog og manuskriptforfatter på festivalens historie, fortæller, at der måske også sker et mirakel eller to ved helgengraven i løbet af festivalen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk