23. september 2018
Efter lidt mere end to måneder som havnefoged i Holbæk Marina er Søren Pilemann blevet fyret, uden at der er oplyst noget om baggrunden for fyringen.
Efter lidt mere end to måneder som havnefoged i Holbæk Marina er Søren Pilemann blevet fyret, uden at der er oplyst noget om baggrunden for fyringen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havnefoged er fyret efter to måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havnefoged er fyret efter to måneder
Holbæk - 14. juni 2018 kl. 11:56
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev kun til en kort ansættelse som havnefoged i Holbæk Marina, før Søren Pilemann er blevet fyret.

Han begyndte som havnefoged pr. 1. april, men han blev fyret af bestyrelsen fredag i sidste uge, skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Det er uklart, hvad der er baggrunden for afskedigelsen. Søren Pilemann har ingen kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Han blev ansat, efter at havnefogeden siden 2008, Jørgen Vad Nielsen, blev fyret i februar, efter at bestyrelsen mistede tilliden til ham, som tidligere omtalt.

Fyringen af Søren Pilemann skete altså i sidste uge, mens den nye bestyrelse mødtes første gang tirsdag i denne uge til det konstituerende møde.

Steen Knudsen var formand i den gamle bestyrelse, og han blev også valgt til formand i den nye bestyrelse. Han tiltrådte som formand, da formanden siden november 2017, Karin Rodian, trådte helt ud af bestyrelsen som følge af uroen efter fyringen af Jørgen Vad Nielsen i februar.

Steen Knudsen ønsker ikke at udtale sig til Nordvestnyt.

Derimod bekræfter et andet bestyrelsesmedlem, Jens Hansen, at Søren Pilemann er afskediget.

- Vi har været orienteret på mail om, hvad der rørte sig. Vi er blevet forelagt baggrunden for det. Man havde ikke lige fået, hvad man søgte, siger Jens Hansen.

Han oplyser, at Thomas Olsen er konstitueret som havnefoged. Han blev ansat som havneassistent, efter at den tidligere havneassistent opsagde sin stilling i marts.

Ved konstitueringen i tirsdags blev Bo Pedersen valgt som næstformand, mens Bob Groth blev genvalgt som kasserer.

Ifølge Jens Hansen foregik konstitueringen uden dramatik i bestyrelsen, men med afstemning om formandsposten.

Jens Hansen var blandt de fire nye bestyrelsesmedlemmer, der blev nyvalgt ved den ekstraordinære havneforsamling den 31. maj i kølvandet på forskellige opfattelser af afskedigelsen af havnefoged Jørgen Vad Nielsen i februar.

- Jeg er ikke en del af nogen fraktion. Men jeg tror ikke, at nogen ville have haft mulighed for at handle anderledes, end bestyrelsen gjorde, siger Jens Hansen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk