14. december 2019
Ulrich Hulehøj Olsen kunne i går med stor fornøjelse se til mens Jesper Lund Backhausen fra Q Byg satte det nye plankeværk op.
gallery icon

Se billedserie

Ulrich Hulehøj Olsen kunne i går med stor fornøjelse se til mens Jesper Lund Backhausen fra Q Byg satte det nye plankeværk op.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndværker forsvandt med Ulrichs penge: Så fik han uventet hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndværker forsvandt med Ulrichs penge: Så fik han uventet hjælp
Holbæk - 20. november 2019 kl. 13:23
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er stor glæde i enderækkehuset på Præstevænget i Ugerløse i denne tid, og årsagen til de store smil er noget så simpelt som et nyt plankeværk.

arrow Læs også: Ingen indsamling til børn af dræbte kvinder

Men for husets beboer, Ulrich Hulehøj Olsen, har det ikke været verdens letteste ting at få sat nyt plankeværk op, så han igen kan have lidt privatliv i sin lille have i byens nordlige udkant.

I foråret havde den 46-årige mand, der har siddet i kørestol siden han som 19-årige i 1992 mirakuløst overlevede en meget voldsom trafikulykke mellem Store Merløse og Hvalsø, lavet en aftale med en håndværker om at sætte et plankeværk op.

Håndværker forsvandt

- Jeg havde lånt pengene i banken, fordi jeg som pensionist ikke lige har et større beløb lagt til side. Jeg havde gennem en af mine handicaphjælpere fundet en håndværker, som havde sagt, at han kunne lave plankeværk og nyt tag over min terrasse for lidt over 10.000 kroner. Han fik pengene, men pludselig så jeg ham ikke mere, fortæller Ulrich Hulehøj Olsen om den kedelige situation, han dermed var havnet i.

Peter Andersen

- Jeg er dybt taknemmelig og glad
for alle, der har hjulpet med det her.
Nu kan jeg endelig se en ende på
hele den her situation, siger Ulrich
Hulehøj Olsen.
Foto: Peter Andersen


Håndværkeren, som hverken Ulrich Hulehøj Olsen eller de fem handicaphjælpere, der kommer hos ham et døgn af gangen, efterfølgende kunne få fat i, havde efterladt et ufærdigt og samtidig elendigt stykke arbejde.

Oven i at være blevet snydt for 10.000 kroner, fik Ulrich Hulehøj Olsen besked fra boligselskabet VAB om, at det ufærdige plankeværk skulle tages ned, fordi det var strid med reglerne.

- Jeg blev godt nok snydt af ham og blev ked af det. Jeg var meget stresset over, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, og jeg havde ikke overskud til noget, siger Ulrich Hulehøj Olsen.

Hjælpere gik i aktion

Den situation besluttede hans faste stab af handicaphjælpere at gøre noget ved, og de begyndte at undersøge mulighederne for at få støtte til at lave plankeværket færdigt.

Hos byggemarkedet Bauhaus i Holbæk var der bid, og chefen besluttede at donere de nødvendige byggematerialer. Samtidig sagde tømrerfirmaet Q Byg i Kundby, der er fast samarbejdspartner med Bauhaus, ja til at udføre arbejdet uden beregning. Det skete i går.

- Det betyder meget for os at kunne hjælpe her. Jeg bryder mig ikke om, at Ulrich har haft dårlig oplevelse med en anden håndværker, for det går ud over os allesammen i branchen. Derfor er vi glade for at kunne hjælpe og reparere lidt på hele branchens renommé, siger tømrer Jesper Lund Backhausen, der klarede plankeværket med indbygget låge på lidt mindre end en arbejdsdag.

For Ulrich Hulehøj Olsen var indsatsen fra uvurderlig.

- Jeg er dybt taknemmelig og glad for alle, der har hjulpet med det her.
Nu kan jeg endelig se en ende på hele den her situation, lyder det fra Ulrich Hulehøj Olsen.

arrow Efter knivdrab: Familien Messerschmidt tager sig af børnene
29. november 2019 kl. 06:12 Opdateret: kl. 20:33
arrow At undgå familiedrab skal være en opgave for hele samfundet
22. november 2019 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:10
arrow Lokale vil samle penge ind til dræbte kvinders børn
18. november 2019 kl. 05:47 Opdateret: kl. 18:47

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk