3. august 2021
Der var højt humør, da Laurits Jedig Nielsen mandag fik studenterhuen på. Til venstre for ham står hans far, Kenneth Torben Nielsen, og faderens kæreste Tatyana Larina. Til højre for studenten står hans lillesøster Sofie Jedig Nielsen, moderen Laila Jedig og hendes kæreste Morten Olsson.
gallery icon

Se billedserie

Der var højt humør, da Laurits Jedig Nielsen mandag fik studenterhuen på. Til venstre for ham står hans far, Kenneth Torben Nielsen, og faderens kæreste Tatyana Larina. Til højre for studenten står hans lillesøster Sofie Jedig Nielsen, moderen Laila Jedig og hendes kæreste Morten Olsson.
Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HF-student vil arbejde og læse videre næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HF-student vil arbejde og læse videre næste år
Holbæk - 21. juni 2021 kl. 15:52
Af Kaj Ove Jensen

Mandag formiddag blev Laurits Jedig Nielsen en af de første HF-studenter, der fik huen på efter endt uddannelse hos Nordvestsjællands HF & VUC i Holbæk.

Han var glad for at kunne afslutte uddannelsen, og han var tilfreds med syv-tallet i mundtlig dansk, som var den sidste eksamen på den to-årige uddannelse.

Laurits Jedig Nielsen bor for tiden i Ringsted, men var bosat i Holbæk, da han begyndte på HF. Og det fleste af sine 21 år han i øvrigt tilbragt i Haslev.

- Min plan er at tage en bachelor inden for human ressource management på SDU i Slagelse, fortæller Laurits Jedig Nielsen.

Ud at arbejde som tømrer

Men inden han kan søge ind på uddannelsen, skal han have yderligere to fag på A-niveau. Det bliver i hvert fald matematik og formentlig også samfundsfag. Det skal han efter sommerferien bruge cirka tre måneder på.

- Derefter har jeg ni måneder, jeg skal have til at gå, og det bliver nok med tømrerarbejde hos min far, der er selvstændig entreprenør, fortæller Laurits Jedig Nielsen.

Efter sommerferien næste år begynder han så efter planen på SDU. Det tager tre år at blive bachelor inden for HR management, og derefter er det planen, at han vil ud at have noget erhvervserfaring i et par år.

- Faget har med mennesker at gøre, det handler om velvære, overenskomster og andet på arbejdspladserne. Så er det også godt betalt, og der er mulighed for at videreuddanne sig inden for flere retninger, siger Laurits Jedig Nielsen.

Efter bacheloren og noget erhvervserfaring har han kig på at bygge oven på med to år på CBS, så han får en kandidatgrad.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk