22. september 2021
BørneTouren vil blive kørt på et underlagt, hvor det er en fordel af have en MTB-inspireret cykel. Arkivfoto: Mie Neel.
BørneTouren vil blive kørt på et underlagt, hvor det er en fordel af have en MTB-inspireret cykel. Arkivfoto: Mie Neel.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldmedalje til alle deltagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldmedalje til alle deltagere
Holbæk - 02. august 2021 kl. 20:30
Af Jette Bundgaard

Når de professionelle ryttere har forladt Sportbyen på PostNord Danmark Rundts fjerde etape den 13. august afholdes der DCU Børnetour i området.

Det er Holbæk Cykelsport, Holbæk Kommune og Danmarks Cykle Union (DCU), der er værter for den lokale udgave af BørneTouren - et begyndercykelløb (MTB) for børn og unge i alderen 7-15 år.

Klokken 14:30 udleveres der startnummer i event-telt, og klokken 15.15 er det tid til prøvekørsel og opvarmning på ruten. Starten for de 7-9 år går klokken 15.45, fulgt af 10-12-årige klokken 16.15 og de 13-15-årige klokken 16.45.

Arrangørerne skriver i en pressemeddelelse, at BørneTouren ikke handler om at cykle hurtigt eller komme først, så der vil være guldmedalje til alle deltagere.

Man kan cykle med uanset, hvilken cykel man, har eller hvor hurtigt man kan køre. BørneTouren vil dog blive kørt på et underlagt, hvor det er en fordel af have en MTB-inspireret cykel.

Løbet afvikles på en 0,5-3 kilometer trafiksikker rundstrækning. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på børnetour.dk.

Der afvikles BørneTour over hele landet op til Tour de France Grand Depart i Danmark næste år. Formålet med BørneTouren er at give børn og unge, som ikke er medlem af en cykelklub, en god oplevelse med cykelsporten og inspirere dem til at ville mere. Cykelklubber over hele landet er medarrangører på BørneTour-løbene, og står efterfølgende klar med tilbud om opstartsforløb i klubberne for de børn og unge, som har fået blod på tanden i forlængelse af børneløbet. I Holbæk er det Holbæk Cykelsport, som efter BørneTouren inviterer alle deltagerne til et opstartsforløb i klubbens MTB-afdeling.

BørneTour afvikles nationalt i samarbejde mellem Danmarks Cykle Union, Grand Depart Copenhagen Denmark, Skoda Danmark, cykelklubber og kommuner landet over.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk