10. december 2019
Mathias Damhus og Connie Bøg fra Café Svanen glæder sig til folkefesten den 17. august. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Mathias Damhus og Connie Bøg fra Café Svanen glæder sig til folkefesten den 17. august. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grisefest med livemusik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grisefest med livemusik
Holbæk - 18. juli 2019 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 17. august inviteres der til den årlige grisefest i teltet udenfor Café Svanen med livemusik med det lokale band Turbo Rollator Banden.

Temafesten begynder klokken 16 med spisning fra klokken 18. Klokken 19.30 spilles der op til dans med livemusik leveret det fem mand store orkester under ledelse af guitaristen Knud Hansen.

Det er fjerde år, Café Svanen holder grisefest. Mathias Damhus fortæller, at han og den anden ejer af stedet, Brian Klarskov, håber at se 200 gæster til den populære sommerfest:

- Det bliver en rigtig folkelig fest ligesom vores muslingefest i maj måned. Jeg kan godt love, at der bliver rigeligt med mad. Der kommer fire pattegrise på spid, og ingen kommer til at gå sultne hjem, siger han.

Mathias Damhus peger på, at grisefesten er en helhedsoplevelse, hvor smittende, lokal livemusik er et af elementerne.

- Vi er måske Holbæks mindste spillested men samtidig et af de steder med mest aktivitet. Her er live underholdning hver fredag og nogen gange også om lørdagen med mulighed for at opleve mange af de gode, lokale bands, forklarer han og fortsætter:

- Til grisefesten bliver det dansemusik i rigtig jukebox stil, som nok skal lokke folk ud på dansegulvet.

Man kan allerede nu sikre sig en billet til grisefesten den 17. august. Til forskel fra Muslingefesten skal billetter købes på forhånd på Café Svanen, Labæk 65.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk