23. september 2020
Niels Hausgaard - gæster Holbæk mandag den 24. august.
Niels Hausgaard - gæster Holbæk mandag den 24. august.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genstarter turné: Kan ikke holde kæft mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genstarter turné: Kan ikke holde kæft mere
Holbæk - 14. august 2020 kl. 05:56
Af Claus Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver på alle måder en genstart, der giver genlyd, når Sidesporets Musikklub i Holbæk nu igen byder til koncert. Den første siden den 8. marts.

Det er lykkedes at få Niels Hausgaard til at dukke op. Det gør han mandag den 24. august på Rotationen.

Koncertpausen er slut for Hausgaard og for musikklubben.

»Genstart« hedder den turné, sangeren og entertaineren med de skarpe replikker nu tager ud på.

- Vi har i årevis drømt om at få Niels Hausgaard i musikklubben. Ja altid. Nu er det lykkedes, siger en begejstret Niels Bo Sohl Christensen, leder af Sidesporets Musikklub.

Der ventes rift om billetterne, og der bliver ikke mange af dem.

- Vi får - med den corona­sikkerhed, vi foretager - plads til 140 i Rotationen. Alt i alt. Med Hausgaard, hans folk, vores frivillige og publikum, fortæller Niels Bo Sohl Christensen.

Han oplyser, at musikklubbens medlemmer og sponsorer først får tilbudt billetter.

Rotationen får desuden ny indgang: Via brandtrappen mod nord.

Garanti for bommerter

I marts var Hausgaard på en fin turné. Og så den 11. marts fik han og hans kolleger - med Hausgaards eget udtryk - besked på at holde kæft på ubestemt tid.

Nu kan han ikke holde kæft mere.

Han mener, at mange af de ting, der fyldte vores hoveder før coronaen, er rykket en del i baggrunden. Derfor vil han ud og lege med noget nyt materiale.

- Det bliver en aften med garanti for store og små bommerter. Og undervejs bliver der fine forglemmelser, som især ældre er så dygtige til, siger Niels Hausgaard her forud for hans Genstart-show i Holbæk.

Koncerten begynder klokken 20, og forud for den er der mulighed for at spise en musikmenu.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk