24. august 2019
Fors har købt grundene på Digemosevej 3 og 5. Her skal Tølløses nye genbrugsplads ligge, og den bliver efter planen indviet i slutningen af året.
Fors har købt grundene på Digemosevej 3 og 5. Her skal Tølløses nye genbrugsplads ligge, og den bliver efter planen indviet i slutningen af året.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genbrugsplads vises frem - virtuelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbrugsplads vises frem - virtuelt
Holbæk - 14. marts 2019 kl. 18:22
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdet med den nye genbrugsplads på Digemosevej i den nordlige del af Tølløse skrider fremad, selv om det første spadestik dog først bliver taget senere på året.

Pladsen er stadigvæk kun på tegnebrættet, men arbejdet er nået så langt, at forsyningsselskabet Fors er klar til at fortælle mere på et offentligt møde den 4. april.

- Her præsenterer vi planerne, så man kan se, hvordan pladsen kommer til at se ud og bliver indrettet, fortæller Birgit Poulsen, der er affaldsplanlægger hos Fors.

Udformningen af pladsen er blevet til i samarbejde med beboerrepræsentanter fra Tølløse og Kirke Eskilstrup.

- Der har blandt andet været et ønske om at få gravet containerne ned, så man ikke skal løfte så meget som i dag. Og et ønske om at få samlet haveaffaldet i en bås, fortæller Birgit Poulsen.

Den nye genbrugsplads bliver tre gange så stor som den nuværende på Industrivej og får et samlet areal på 12.155 kvadratmeter.

Selv om den nye genbrugsplads kun eksisterer på papiret, så får deltagerne på det offentlige møde alligevel en mulighed for at besøge pladsen.

Fors har lavet en virtual reality-film, som giver et realistisk billede af, hvordan pladsen bliver indrettet.

- Videoen er produceret med to formål. For det første kan vi helt konkret se, om pladsen kan det, den skal kunne. Og for det andet er det sjovt for os allerede nu at kunne vise den til de kommende brugere af pladsen. Det giver en helt anden fornemmelse, når man fysisk kan bevæge sig rundt blandt containerne, forklarer Birgit Poulsen.

Det offentlige møde omkring den nye genbrugsplads holdes i Kulturhus No1 på Tølløsevej i Tølløse og begynder klokken 19.30.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk