19. november 2017
Den ene halvdel af den cirka 100 meter lange grund er den gamle, tilgroede have, der er blevet ryddet i løbet af de seneste par uger. Her skal der senere bygges boliger. Bag Rikke Lundsbjerg ligger de tre boliger, der for nogle år siden blev bygget med den spanske trappe i Studiestræde lige på den anden side. Åbningen til Blindestræde anes til højre i billedet.
gallery icon

Se billedserie

Den ene halvdel af den cirka 100 meter lange grund er den gamle, tilgroede have, der er blevet ryddet i løbet af de seneste par uger. Her skal der senere bygges boliger. Bag Rikke Lundsbjerg ligger de tre boliger, der for nogle år siden blev bygget med den spanske trappe i Studiestræde lige på den anden side. Åbningen til Blindestræde anes til højre i billedet.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gemt baggård åbnes for fodgængere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gemt baggård åbnes for fodgængere
Holbæk - 19. oktober 2017 kl. 18:14
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at ejendommen på Ahlgade 19 i Holbæk er solgt, begynder der snart at ske ændringer. Blandt andet vil porten mod Ahlgade blive åbnet, så fodgængere via baggården og en åbning til Blindestræde vil kunne nå den spanske trappe, der fører til havneområdet, skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Køberne af ejendommen er F.L. Ejendomme, der ejes af far og datter, Fritz og Rikke Lundsbjerg.

I første omgang er der sat gang i arbejdet med at rydde den gamle have i den del, der vender ned mod havnen.

- Den har ikke været holdt i de sidste 20 år, så den var groet helt til, fortæller Rikke Lundsbjerg, der ejer F.L. Ejendomme sammen med sin far, Fritz Lundsbjerg.

Ejendommen blev overtaget pr. 1. oktober, og 3. oktober blev der sat gang i arbejdet med at rydde den gamle have. Snart rives også en gammel værkstedsbygning i træ ned.

Derimod bliver den bygning, der blev opført til brug for et blikkenslagerværksted i 1902 stående. Den er klassificeret som bevaringsværdig.

- Bygningen skal udvikles til brug for liberalt erhverv, café eller noget andet. Vi er indforstået med, at bevare historien og ejendommens udtryk, forklarer Rikke og Fritz Lundsbjerg.

I første omgang bliver facaden mod Ahlgade renoveret med nye vinduer og nyt tag.

Desuden sker der en gennemgribende renovering af beboelsen på første og anden sal, ligesom tagetagen bliver udnyttet og kommer til at indgå i lejligheden på anden sal.

På den del af grunden, der tidligere rummede en have, skal der senere opføres, hvad der betegnes som citylejligheder på måske 60-70 kvadratmeter.

Sælgeren af ejendommen på Ahlgade 19 er boet efter Lillian Ingeborg Mortensen, der døde i juli 2016. Hun var enke efter guldsmed Svend Weiss Mortensen (død 1999), der drev Guld- og Sølvhuset indtil 1994. Siden da har Taskepigen lejet butikslokalet.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk