28. februar 2020
Politiet evakuerede Borgerservice og afspærrede en del af Jernbanevej i Holbæk, mens sprængstofeksperter undersøgte den formodede bombe nærmere.Privatfoto
Politiet evakuerede Borgerservice og afspærrede en del af Jernbanevej i Holbæk, mens sprængstofeksperter undersøgte den formodede bombe nærmere.Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammel kending udløste bombealarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammel kending udløste bombealarm
Holbæk - 14. februar 2020 kl. 10:26
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 53-årig mand uden fast bopæl, men tidligere hjemhørende i Hillerød, skabte torsdag endnu engang kaos og utryghed på Borgerservice på Jernbanevej i Holbæk.

arrow Læs også: Nu er 53-årig mand fængslet for »smørrebrøds«-bombetrussel

Kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 53-årige mand trådte ind ad Borgersercices hoveddør omkring klokken 15.30 og gik op til skranken, hvor han satte en lille papæske på disken, inden han forlod stedet igen.

På papæsken havde han skrevet ordet »bombe«, og personalet tog derfor ingen chancer, men kontaktede politiet, der rykkede talstærkt ud.

Ansatte og borgere blev evakueret fra bygningen, og politiet afspærrede derefter en del af Jernbanevej, mens tilkaldte sprængstofhunde- og -eksperter undersøgte papæsken nærmere.

En ambulance måtte tilkaldes i forbindelse med evakueringen, da en mand var blevet dårlig, men ifølge politiet var der ikke tale om noget alvorligt.

Den indeholdt dog ikke nogle former for sprængstoffer, men i stedet smørrebrød.

I mellemtiden ledte politiet efter den 53-årige mand, som var blevet genkendt af personalet på Borgerservice.

Han blev fundet på Holbæk Station og anholdt klokken 16.45.

Han blev derefter kørt til afhøring på politistationen.

Den 53-årige mand blev efterfølgende løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Politiet ophævede afspærringen omkring Borgerservice klokken 17.09.

Kendt af politiet

Det er ikke første gang, at den 53-årige mand har gjort sig uheldigt bemærket på Borgerservice og i Holbæk i det hele taget.

Den 19. november sidste år måtte politiet rykke ud til Borgerservice, fordi han havde knust en rude på stedet og skabte utryghed.

Nogle dage senere var den gal igen, og endnu engang måtte han bortvises fra stedet.

Den 10. december skabte han igen utryghed på Borgerservice ved at være spirituspåvirket og højtråbende.

Og en uges tid senere gik det ud over to unge avisbude, som han overfusede på Markskellet, inden han tog deres trækvogn med aviser.

Den 53-årige mand har formentlig psykiske problemer som kammer over, når han er beruset.

Men indtil videre har hans lovovertrædelser ikke været grove nok til, at politiet har kunnet varetægtsfængsle ham, så han kan få noget hjælp.

Han skal dog senere en tur i retten for torsdagens bombetrussel.

arrow Efter trusler mod værtshus-ansat: 53-årig hjemløs kræves fængslet
27. februar 2020 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:08
arrow Balladen fortsatte: Uligevægtig 53-årig indlagt
24. februar 2020 kl. 16:04 Opdateret: kl. 16:04
arrow Samme mand bortvist tre gange på en dag
21. februar 2020 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk