5. august 2021
Betaling for midler til sårpleje er et af flere spareforslag, som er vendt tilbage, selv om de tidligere er blevet afvist af politikerne. Administrationen peger på forslagene som en mulighed for at dække et forventet merforbrug på ældreområdet. Foto: Helene Nielsen
Betaling for midler til sårpleje er et af flere spareforslag, som er vendt tilbage, selv om de tidligere er blevet afvist af politikerne. Administrationen peger på forslagene som en mulighed for at dække et forventet merforbrug på ældreområdet. Foto: Helene Nielsen
Foto: Foto: Helene MacCormac
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gamle spareforslag er trukket op af skuffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gamle spareforslag er trukket op af skuffen
Holbæk - 13. juni 2021 kl. 08:48
Af Margit Pedersen

Politikerne har igen og igen siden 2016 afvist administrative spareforslag som brugerbetaling på kørsel til genoptræning, tøjvask og sygeplejeartikler, robotstøvsugere og lukning af ældrecafeer. Trods de klare udmeldinger spøger forslagene igen.

Administrationen har hentet de gamle forslag op af skuffen og forelagt dem for Holbæks ældre- og sundhedsudvalg som en mulighed, hvis det ikke lykkes at indhente et forventet merforbrug på 5,2 millioner kroner i år.

Men det bliver ikke løsningen, hvis det står til flertallet af udvalgets medlemmer.

- Det ser svært ud, men det får mig ikke til at acceptere ting, vi har sagt nej til igen og igen. Jeg er ikke bange for at bruge bufferen til at dække et merforbrug, siger John Harpøth (DF), formand for ældre- og sundhedsudvalget.

Han peger på, at ældreområdet før og nu skal holde for. Området skal blandt andet effektivisere for at finde knap 10 ud af 18 millioner kroner, der skal fyldes i råderumsbufferen.

Han mener, der i det næste budget må tages højde for udviklingen med flere ældre, der har brug for hjælp.

Mangel på respekt

- Jeg har ikke noget imod robotstøvsugere, men det er fantasiløst at finde gamle, uspiselige forslag frem, fastslår Carsten Andersen (V).
Han anerkender, det ikke er nemt at finde løsninger, og lykkes det ikke på anden vis, er også han villig til at hente penge fra bufferen.

- Vi foreslog, at effektiviseringsgevinster bliver på ældre- og sundhedsområdet, men det var der ikke opbakning til, beklager han.
Det vil også være at fodre hunden med egen hale, siger Emrah Tuncer (R).

- Jeg nægter at sige ja til noget, vi tydeligt har sagt nej til. Kan vores område ikke indhente et merforbrug og effektivisere til bufferen, må råderummet være mindre, og ambitionsniveauet sænkes, bemærker han.

Det er paradoksalt, at et flertal i kommunalbestyrelsen sagde nej til Venstres forslag om at få eksterne konsulenter til se på mulige effektiviseringer, når hverken politikere eller administrationen evner at tænke ud af boksen, tilføjer han.

Leif Juhl (EL) kalder det respektløst over for kommunens ældre og politikerne og er ikke bleg for også at kalde det dårlig ledelse.

- Når vi siden 2016 har sagt nej, burde forslagene være endt i papirkurven og ikke gemt i en skuffe. Vi må hente pengene i bufferen, eller også må andre områder holde for. Vi skal fylde bufferen, mens skoleområdet er friholdt, beklager han.

Et politisk vilkår

Som den eneste afviser Mogens Justesen (S) at overveje at hente penge i bufferen. For det vil være i strid med den vedtagne politik om at skabe råderum og dække merforbrug i eget område.

- Ender det med et merforbrug, er det vores ubehagelige pligt at løfte opgaven. Der dukker ikke en mand op med en pose penge, konstaterer han.
Mogens Justesen mener ikke, at et forslag om at lukke ældrecafeer med under 10 brugere er så slemt, som det lyder.

De ældre får jo mad. Men han erkender, det støder mod ønsket om at bekæmpe ensomhed.

Dårlig ledelse

Ældrerådsformand Johnny Petersen er overrasket.

- Bliver det en realitet, er det serviceforringelser. Det er uacceptabelt og stik imod, hvad der er behov for på ældreområdet. Her er hverken brug for besparelser eller effektiviseringer, her er brug for et løft til et område, der ikke har været prioriteret og tilgodeset længe, understreger han.

Hvis ældre skal betale mere for mad og sårplejemidler, gangbesværede skal betale for transport og cafeer skal lukke, er det dårlig ledelse, når politikerne før har afvist det, mener han.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk