17. september 2019
Ved årsskiftet var borgernes og virksomhedernes gæld til Holbæk Kommune på 88,2 millioner kroner. Det er det samme som året før.
Ved årsskiftet var borgernes og virksomhedernes gæld til Holbæk Kommune på 88,2 millioner kroner. Det er det samme som året før.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gæld på 88 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gæld på 88 mio. kr.
Holbæk - 11. september 2019 kl. 05:58
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk Kommunes kasse ville vokse betragteligt, hvis borgerne og virksomhederne betalte deres gæld til kommunen. For ved årsskiftet havde kommunen 88,2 millioner kroner til gode hos borgerne og virksomhederne. Det er samme niveau, som ved udgangen af 2017, hvor gælden ikke havde været større siden 2008.

Borgernes gæld skyldes blandt andet manglende betaling af daginstitution, ejendomsskat og parkeringsbøder samt ydelser som boligindskudslån, som skal betales tilbage, men som ikke er blevet det.

Når det ikke er lykkedes at nedbringe gælden, skyldes det, at Skat stadig kun i lille grad får inddrevet den gæld, som borgerne og virksomhederne har til kommunen.

Tidligere var det kommunerne selv, der stod for inddrivning, men det blev ændret i 2005. Her fik kommunen opgaven med at opkræve restancer ved at sende regninger ud til borgerne og virksomhederne, at kontrollere, om der er blevet betalt til tiden, samt efterfølgende at sende rykkere ud. Skat fik opgaven med at inddrive gælden.

Skat måtte dog kaste håndklædet i ringen i 2015 og meddele, at al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige måtte midlertidigt indstilles på grund af problemer med it-systemet EFI, som stod for den automatiske inddrivelse.

Kommunen overtog efterfølgende opgaven med inddrivelse af ejendomsskat (fortrinsberettigede krav), og på det punkt er gælden faldet i Holbæk Kommune fra to millioner kroner i 2017 til 500.000 kroner i 2018.

Skatteministeriet oplyste i januar i år, at det nye inddrivelsessystem PSRM er færdigudviklet og under implementering. Tilpasningen forventes at være på plads ved udgangen af 2020.

Holbæk Kommunalbestyrelse får onsdag en orientering om udviklingen af restancer i kommunen. Økonomiudvalget har allerede taget orienteringen til efterretning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk