19. juni 2021
Kaffepausen tog næsten længere tid end gåturen, men ideen var også at gå for fællesskabet og lære andre at kende på tværs af alder. Foto: Margit Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Kaffepausen tog næsten længere tid end gåturen, men ideen var også at gå for fællesskabet og lære andre at kende på tværs af alder. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gåtur med motion for snakke- og bentøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gåtur med motion for snakke- og bentøj
Holbæk - 16. maj 2021 kl. 14:30
Af Margit Pedersen

Alle kunne være med, tempoet var mageligt og strækningen behersket. Så på den tre kilometer lange gåtur med kaffepause blev der talt på kryds og tværs, stiftet nye bekendtskaber og researchet på den fremtidige hjemby.
Omkring 30 havde taget imod tilbuddet om at deltage i We Walk arrangementet med en gåtur fra Tølløse Hallen til byens legeplads med kaffe- og juicepause og retur.

Bag den landsdækkende we walk-uge står DGI. I Tølløse var initiativtageren Peter Jensen, som var meget tilfreds med opbakningen.
- Det primære er fællesskabet og det at være sammen på tværs af alder og med børn og hunde. Det er en hyggetur, det skal være en god formiddag, bemærkede han inden opvarmningen.
Den var lagt an på et par børnesanglege, og efter at have vrikket med hoved, arme, ben og mås kom der gang i både snakke- og bentøj.

Ikke alle kom fra Tølløse, Linda Larsen med datteren Sif og kollegaen Sine Holm Jensen fra Dansk Rengøringsservice havde taget turen fra Stenlille.
- Det er hyggeligt at prøve noget nyt, og tre kilometer er lige til klare. Det var meningen, vi skulle have været flere fra firmaet, men det blev kun os to, og det har været godt, bemærkede Linda Larsen.

Det er en god måde at se hinanden på og møde andre mennesker, som blander sig med hinanden, lød det fra mor og datter, Katja Almy, Tølløse, og Stine Almy, i dag Amager, tidligere Tølløse.
Og det gælder om at bakke op om aktiviteter og arrangementer i byen, tilføjede Vibeke Serup, Tølløse.

Yngste deltager var tre år, den ældste 79 år, og de fleste kendte ruten og byen.
Men for en børnefamilie var det ukendt land. De fire flytter 1. juni fra Viby Sjælland og benyttede turen til at se deres ny hjemby an.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk