12. april 2021
Indehaver Ole Knudsen fra Klipin i Holbæk er glad for igen at kunne byde kunderne velkomne, selv om han ikke er udelt begejstret for at skulle tjekke, om de har et gyldigt coronapas.Foto: Palle Mogensen
gallery icon

Se billedserie

Indehaver Ole Knudsen fra Klipin i Holbæk er glad for igen at kunne byde kunderne velkomne, selv om han ikke er udelt begejstret for at skulle tjekke, om de har et gyldigt coronapas.Foto: Palle Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frisøren er åbnet - med et men

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisøren er åbnet - med et men
Holbæk - 07. april 2021 kl. 05:58
Af Palle Mogensen

Tirsdag kunne frisørerne endelig få lov til at slå dørene op og lukke kunderne ind efter måneders tvungen nedlukning. Og det skabte glæde hos begge parter.

Hos Klipin i Ahlgade i Holbæk var der således hele dagen travlhed.

- Vi har virkelig glædet os allesammen. Både til at møde kunderne, men også til at kunne være sammen som en arbejdsplads, fortæller indehaver Ole Knudsen.

Politikernes betingelse for igen at lade frisørerne klippe deres kunder har været, at sidstnævnte er i besiddelse af et gyldigt coronapas.

Og det betyder, at frisørerne skal tjekke, om det nu også er tilfældet.

Men det er ikke noget, som Ole Knudsen er udpræget begejstret for.

- Heldigvis finder kunderne helt automatisk deres coronapas frem, så vi ikke behøver at spørge efter det. Men jeg er ikke glad for, at det er os, som skal kontrollere folk. For mig virker det som om, at politikerne bruger os som et middel til at få flere mennesker til at blive testet, fortæller han.

Ole Knudsen er dog indstillet på, at reglerne er sådan, og det betyder, at han og det øvrige personale vil afvise kunder, hvis det bliver nødvendigt.

- Ellers risikerer jeg jo at få en stor bøde, fortæller han.

Trængende kunder

Helle Larsen, Kirke Sonnerup, var en af de kunder, som var mødt op med coronapasset på telefonen.

Hun var godt tilfreds med at kunne få ordnet lokkerne.

- Jeg havde jo oprindelig bestilt en tid i marts, men der måtte de så ikke åbne. Så fik jeg en tid i dag, og det kunne heldigvis lade sig gøre, for jeg er ikke blevet klippet siden november, fortæller hun.

Salonens ordrebog er fyldt til et godt stykke ud i fremtiden, men de første afbud er allerede dukket op.

- Jeg tror, at det måske hænger sammen med, at kunderne ikke har nået at få taget en test, som de ellers havde planlagt, fortæller Ole Knudsen.

Værnemidler nødvendige

Kunderne skal have mundbind på, når de kommer ind og bevæger sig rundt i butikken.

Men når de har sat sig for at blive klippet, må de gerne tage mundbindet af.

Det må personalet til gengæld ikke.

- Det kan godt være lidt hårdt at skulle rende rundt med mundbind på en hel dag. Men så forsøger vi at skifte mellem værnemidlerne, således at vi også har et mundvisir eller ansigtsvisir på ind imellem, fortæller Ole Knudsen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk