21. juli 2019
I disse dage er den gamle vejkasse over broen på Gl. Skovvej ved at blive fjernet, så der kan lægges en ny betonplade.
gallery icon

Se billedserie

I disse dage er den gamle vejkasse over broen på Gl. Skovvej ved at blive fjernet, så der kan lægges en ny betonplade.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredet bro renoveres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredet bro renoveres
Holbæk - 12. juli 2019 kl. 16:35
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Broen, der fører Regstrup Å over Gl. Skovvej nær Vommevad Forsamlingshus ved Sdr. Jernløse, er i denne tid spærret for trafik. Det bliver den ved med at være, indtil en større renovering er færdig. Det vil den efter planen være midt i september, skriver dagbladet Nordvestnyt fredag.

arrow Læs også: Lille bro får den store tur

Oprindelig var det meningen, at broen skulle have været klar til at genåbne knap en måned tidligere. Forklaringen på forsinkelsen er, at der dukkede nogle uforudsete forhold op, da arbejdet blev sat i gang i begyndelsen af juni.

- Der blev opdaget nogle vandledninger fra Fors og nogle kabler fra TDC, som ikke var indtegnet korrekt. De skulle omlægges, og imens var arbejdet med broen sat i bero i en lille måned, forklarer Lars Brandt Christensen, der er projektleder i Kommunalt Anlæg hos Holbæk Kommune.

Arbejdet med brorenoveringen blev genoptaget i slutningen af juni. Lige nu er den gamle vejkasse over broen ved at blive fjernet, og det fortsætter i hvert fald i næste uge med.

- Vejkassen fjernes ned til granitbjælkerne. Broen er fredet, så de må ikke fjernes, og de gamle kampesten skal også blive liggende. Museum Vestsjælland er med på sidelinjen og holder øje med, om der dukker noget interessant op undervejs. Men det har ikke været tilfældet indtil nu, fortæller Lars Brandt Christensen.

Med den nye konstruktion bliver det ikke længere den gamle bro, der kommer til at bære trafikken.

- I hver ende bliver der boret seks huller i ti meters dybde, og de bliver fyldt med armeret beton. Oven på den gamle bro bliver der støbt en stor betonplade med armeringsjern, der skal hvile på de borede fundamenter, siger Lars Brandt Christensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk